Annonce
Varde

Fællesjagt ved Filsø var en stor succes med 97 krondyr

Vildtparaden efter fællesjagten blev holdt ved Blåbjerg Flugtskydningsklub. Kun cirka en tredjedel af de nedlagte krondyr var med til paraden. Foto: Naturstyrelsen Blåvandshuk
Fællesjagten ved og omkring Filsø fik på kun tre timer reguleret den store bestand af kronvildt med 97 krondyr. Deraf de 15 på jordene ved Filsø.

Filsø: Spændingen var stor, da ejerne af Filsø stod bag den første fællesjagt på kronvildtet i fredags. Ejerne er Aage V. Jensen Naturfond, som siden den delvise genopretning af Filsø i 2012 årligt selv nedlægger 30-40 hinder og kalve.

Men på opfordring af blandt andre de lokale jagtforeninger i Henne og Stausø, så holdt Filsø sammen med Naturstyrelsen Blåvandshuk en tre timers fællesjagt, hvor vildtet blev drevet ud på naborevirerne. For bestanden i hele området er de senere år øget til stor gene for mange landmænd.

Annonce
Vi har ikke tidligere fællesforvaltet på tværs af skel. Det her er vejen frem.

Skovrider Jacob Palsgaard Andersen, Aage V. Jensen Naturfond

85 til parolen

Skovrider Jacob Palsgaard Andersen fra Aage V. Jensen Naturfond var selv meget spændt på, hvor mange der dukkede op til parolen ved Blåbjerg Flugtskydningsklub.

- Der var 85 med til parolen. Det gjorde det allerede til en halv succes, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Og det endte med en hel succes, da jægerne nedlagde 97 krondyr. Udelukkende hinder og kalve og nogle spidshjorte og en understregning af, hvor effektiv en fællesjagt på tværs af skellene er.

For de 82 blev skudt uden for Filsøs jorde. Jacob Palsgaard Andersen fortæller, at på Aage V. Jensen Naturfonds egen jord skød jægerne 15 hinder og kalve.

- Vi har ikke tidligere fællesforvaltet på tværs af skel. Det her er vejen frem, siger Jacob Palsgaard Andersen.

Men om der bliver en fællesjagt næste år, det er endnu ikke besluttet.

Naboer klar igen

Men de lokale jagtforeninger er klar.

- Det ville være fint. Jeg tror også, at mange naboer gerne vil være med igen, siger Hans Christian Olesen, der er formand for Henne Jagtforening.

Han deltog selv i jagten og nød den gode stemning.

- Der var gang i den, og krondyrene kom ud i små rudler, fortæller Hans Christian Olesen, der dog ikke selv fik nedlagt et stykke kronvildt.

Fællesjagten ved Filsø på tværs af skellene var en kæmpesucces med 97 nedlagte krondyr. Foto: Naturstyrelsen Blåvandshuk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce