Annonce
Læserbrev

Fælleslisten kan sige det meget kort og tydeligt

Læserbrev: Fælleslisten kan sige det meget kort og tydeligt. Selvfølgelig skal Lysabild Børneunivers bestå. Vi har kun hørt positive toner om Lysabild. Nøgleordene og visionen for Børneuniverset er samarbejde, tryghed, fællesskab, styrkelse af lokalsamfundet.

Vi mener i Fælleslisten, at vi for længst har lukket de skoler der skal lukkes i kommunen. Det handler ikke mere om at lukke skoler, men i stedet om at sikre at de kan bestå. På den korte bane er det at lave børneunivers en god måde, som har vist sit værd flere steder i kommunen.

På langt sigt mener vi i Fælleslisten, at skolerne skal sikres ved at landsbyerne udvikler sig og tiltrækker flere indbyggere og dermed også børn. Vore landsbyer skal signalere udvikling, velstand og livskvalitet, så flere bosætter sig der.

For Fælleslisten er det vigtigt, at det lokale engagement og den frivillige indsats driver udviklingen i landsbyerne. Men kommunen skal også påtage sig sit ansvar ved at vise rettidig omhu. Det er afgørende, at kommunen sikrer landsbyerne lige muligheder for udvikling. Det skal ske ved at kommunen både sikrer de nødvendige rammevilkår og stiller de nødvendige ressourcer til rådighed.

Lysabild Børneunivers er på mange måder et godt eksempel. De frivillige kræfter driver udviklingen igennem mange aktive foreninger som f.eks. Åben Skole og Landsbyrådet. Der er både dagplejens legestue, gæstedagpleje, nylig oprettet vuggestue, Børnehuset Abildgård, der lige nu har ca. 40 børn. SFO Fristedet og klub med pt. 30 børn samt Lysabild Skole med pt. ca. 98 børn. Fælleslisten ønsker en kommune, hvor udviklingen også sker i landsbyer og landdistrikter.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Haderslev

Sjove mænd invaderer Nustrup

Varde For abonnenter

Friskole med politikertække i nabokommune: Skoleleder kan smile over tilstrømning fra Esbjerg

Annonce