Annonce
Tønder

Nytårsreception: Fællesskab var fællesnævneren

Der blev god tid til at få snakket og netværket, da Tønder Kommune var vært ved den årlige nytårsreception.Foto: Betina Skjønnemand
Omkring 200 var mandag eftermiddag samlet til den årlige nytårsreception på Tønder Rådhus. Det overvejende tema i talerne var fællesskab.

Tønder: Der var summen og hyggelig snak i alle kroge af foyeren på Tønder Rådhus, da der mandag eftermiddag var budt til nytårsreception. Champagnen blev skænket, og pindemadderne stod på rad og række - klar til at tage mod de omkring 200 gæster.

Snakken gik så lystigt, at borgmesteren havde svært ved at få lov til at komme i gang med sin tale - det hjalp dog, da der blev tændt for mikrofonen, hvorefter borgmesteren kunne se tilbage på året, der gik og også kigge en smule fremad mod året, der kommer.

- 2020 bliver et spændende år. Med 100-året for genforeningen har vi et overflødighedshorn af arrangementer og events i vente, konstaterede borgmesteren.

Annonce
- Det er i fællesskaberne, vi møder dem, der ikke er som os selv. Og det er faktisk ret sundt at få et andet perspektiv.

Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI

Stærkt erhvervsliv

Henrik Frandsen understregede, at Tønder Kommune har, hvad der skal til for at leve det gode liv.

- Selvfølgelig har vi udfordringer, men det har alle. Her i Tønder investerer erhvervslivet i stor stil. Der investeres i nærheden af halvanden milliard lige nu. Det er et tegn på, at vi har et stærkt erhvervsliv. At der investeres så kraftigt fra vores virksomheders side, må vi ligeledes tage som et tegn på, at der er tillid til, at Tønder Kommune er et godt sted at være - også i fremtiden, lød det videre fra borgmesteren.

Henrik Frandsen konstaterede, at der var styr på tingene i kommunen.

- Jeg plejer gerne at sige, at vi ikke er rige i Tønder, men vi har styr på vores økonomi.

Fællesskab og demokrati

- Tønder kommune er ikke kedelig - den er spillevende, fortsatte borgmesteren, der herefter gav sig til at remse op af de mange gode initiativer, der er i gang i kommunen. Her fik blandt andet Tønder Festival, Tøndermarskinitiativet, Østersfestivalen og Julebyen Tønder roser med på vejen, men Henrik Frandsen understregede, at der rundt i alle de små samfund i kommunen sker ting og sager.

- Der sker noget i alle hjørner her i kommunen. Der er ikke den lille flække, der ikke har sin egen byfest. Og det viser, at vi - hvis vi går sammen i fællesskab, kan få mange ting gjort. Og vi er gode til at gå sammen i fællesskaber her i kommunen. Vi kan faktisk slet ikke lade være. Et af de seneste eksempler er, at lokale er gået sammen om at redde brugsen i Visby, sagde Henrik Frandsen.

Og netop fællesskab var også et af hovedpunkterne i formand for DGI, Charlotte Bach Thomassens tale ved nytårsreceptionen.

- Det er i fællesskaberne, vi møder dem, der ikke er som os selv. Og det er faktisk ret sundt at få et andet perspektiv, lød det fra Charlotte Bach Thomassen.

Hun understregede, at det at være i et fællesskab også forpligter.

- Vi skal ind imellem huske at løfte hovedet og overveje, om vi mon har alle med, lød det fra talerstolen.

Til en god nytårsreception hører sig en god champagne - og en god snak.Foto: Betina Skjønnemand
Hovedtaler ved årets nytårsreception var formand for DGI, Charlotte Bach Thomassen. Foto: Betina Skjønnemand
Bobler hører sig til.Foto: Betina Skjønnemand
Rigtig mange havde mandag eftermiddag fundet vej til Tønder Rådhus for at hilse på hinanden og ønske godt nytår.Foto: Betina Skjønnemand
Nytårsreception på Tønder Rådhus.Foto: Betina Skjønnemand
Nytårsreception på Tønder Rådhus.Foto: Betina Skjønnemand
Nytårsreception på Tønder Rådhus.Foto: Betina Skjønnemand
Nytårsreception på Tønder Rådhus.Foto: Betina Skjønnemand
Nytårsreception på Tønder Rådhus.Foto: Betina Skjønnemand
Nytårsreception på Tønder Rådhus.Foto: Betina Skjønnemand
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce