Annonce
Kultur

Fællesskabet over grænsen

- Når man blander sig, hænger man på den, konstaterer Genforenings- og Grænsemuseets lune formand, Kaj G. Nielsen Fra en meget beskeden begyndelse for 25 år siden er stedet i dag en levende formidler af historien, men også med ønske om yngre kræfter. Museets protektor er grev Ingolf. Foto: Søren Gylling
På Genforenings- og Grænsemuseet bliver historien håndgribelig med fortællinger om smugleri i et benstativ, danskhedens mange udtryk og en konge på en hvid hest.

Nøglen til at forstå historien er at gøre den håndgribelig. Det er den på Genforenings- og Grænsemuseet. Museet ligger lige ved den tidligere grænse. Ved Frederikshøj, hvor kong Christian 10. på hvid hesteryg markerede landsdelens tilbagevenden til Danmark.

For at sikre, at den tyske periode 1864-1920 ikke går i glemmebogen, rejser Kolding Kommune sammen med museet en bronzeskulptur af billedhugger Flemming Jarle og lægger et bronzebånd direkte på den slettede grænse. Det sker den 10. juli – på 100-årsdagen for kongens ridt.

Samtidig fejrer dagens kulturprisfinalist 25 års frivilligt arbejde i fællesskabets tjeneste.

- Vi har en folkebestemt grænse, og i dag kan vi færdes fredeligt og samarbejde hen over grænsen. Man skal hele tiden huske dialogen, og man kunne håbe, at man ude i den store verden kan lære af det, siger museets formand, Kaj G. Nielsen.

I det tidligere husmandssted er det gamle hønsehus indrettet som reception. Her hilser Christian 10. på krigsveteraner, mens dronning Alexandrine og greve Schack ser på, og maleriet indrammer glæden ved Genforeningen.

Annonce
Museet har en god måde at formidle historien på, og her finder eleverne ud af, at det ikke bare er noget pjat, at Sønderjylland har været tysk.

Lærer Hanne Holgaard

Beskeden start

Museets begyndelse var beskeden. Som Kaj G. Nielsen udtrykker det:

- Ved opstarten i 1993 havde vi 250 kr. i kassen, ikke noget at udstille og ingen steder at udstille det, vi ikke havde! Men da dronning Margrethe indviede museet, var her 400 effekter.

Trods sin lidenhed fik det stor betydning. For lærer på Christiansfeld Skole, Hanne Holgaard, gjorde det fortiden nærværende:

- Jeg havde en farfar, der havde oplevet Genforeningen. Men det var først, da museet blev lavet, at jeg begyndte at interessere mig for det.

Nu besøger hun jævnligt museet med 4. klassetrin og snakker bl.a. med børnene om, at for 100 år siden måtte eleverne ikke tale dansk i skolen.

Mange busser

I dag har museet op imod 6000 effekter, og når bestyrelsen planlægger den kommende sæson, mødes man til biksemad på Den Gamle Grænsekro på den anden side af gaden. Over 60 busser har forudbestilt besøg i år, der skal laves præsentationsvideo, som kan aflaste de ulønnede museumsværter, og der skal aftales samarbejde med andre kulturinstitutioner, ligesom modtaget materiale skal registreres.

Mellem dannebrogsflag og mapper og bunker af bøger på museets kontor planlægger formanden nye særudstillinger, mens telefonen ringer og udløser begejstring hos den pensionerede viceskoleinspektør. For nu har endnu én været i gang med at rydde op.

Nomineret til JydskeVestkystens kulturpris

Genforenings- og Grænsemuseet er sammen med instruktør Frelle Petersen og jazzpianist Martin Schack nomineret til JydskeVestkystens kulturpris.

Genforenings- og Grænsemuseet åbnede d. 10.7. i 1995 og har ca. 35 frivillige. Det har årligt ca. 4000 gæster og får 255.000 kr i årlig støtte fra Kolding Kommune foruden støtte fra fonde.

2020 bliver travl og festlig med bl.a. salg af 100-års jubilæums-pin til knaphullet, udgivelse d. 10.2. af Steffen Riis tobindsværk om Genforeningen og udgivelse d. 14.3. af et jubilæumsskrift og 1920-grænsens skæve historier – herunder beskrivelsen af, hvordan to landmænd anno 2020 ikke kan komme hjem til deres danske gårde uden at køre gennem Tyskland.

Se mere på www.genforeningsmuseet.dk

Døde af glæde

Her er masser af gode historier. F.eks. den om smugleren Hans Peter Degn med benstativet. Han led af en knoglesygdom, så den lokale smed lavede en protese af jern til ham. Som mælkekusk kørte Degn tit over grænsen ved Frederikshøj og brugte benstativet med tilhørende støvle til at smugle sæbe, skråtobak og andre mangelvarer.

Eller historien om Hans Jørgen Bylling, som blev så bevæget over at være til stede ved kongens ridt over den gamle grænse, at den aldrende møller døde af overvældelse.

På museet kan man også se Grethe Søncks genforeningseffekter og et foto af en hestehov fra den hvide hest, som kongen red på den 10. juli 1920. Da hesten døde, blev hoven forsølvet og foræret til Christian 10., der anvendte den som penneholder i sit arbejdsværelse på Amalienborg.

Inden døre på Genforenings- og Grænsemuseet kan man se en flettet kurv med en tørret buket fra 1920 og tænke tilbage på pigerne, som var med til at gøre Genforeningen festlig ved at strø blomster. Og uden for kan man nyde aflæggere fra Dronning Ingrids staudehave, som blev hentet i efteråret 2015 i Fredensborg Slotshave.

Ved indgangen tager kanoner imod publikum, og de skal have 27 gram sortkrudt for at sige bum. Men mindre larmende formidling har også effekt, og det vil 100-året for Genforeningen bringe mange eksempler på.

I dag har museet op imod 6000 effekter, og når bestyrelsen planlægger den kommende sæson, mødes man til biksemad på Den Gamle Grænsekro på den anden side af gaden. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce