Annonce
Indland

Fællesspisning hitter i byer og på landet

Der var fuldt hus i Vilslev Forsamlingshus til fællesspisningen.

Digitaliseringen får os til at længes efter samvær med andre - også med mennesker, vi ikke kender. Madklubber er populære blandt både ældre og unge.

Aldrig før har fællesspisning været så populært. Vi vil samles over et måltid mad, og flere madfællesskaber end nogensinde før vokser frem over hele landet.

I Esbjerg mødes borgere over 60 år hver søndag til brunch, i Gudumholm i Himmerland vil Dagli'Brugsen og Coop samle lokale hen over middagsbordet, og på Vesterbro i København står enlige og familier i kø for at spise i folkehuset Absalon.

Ifølge sociolog Eva Steensig er der en god grund til, at fællesspisning er blevet så attraktivt. Hun forklarer, at mad altid været en form for social lim, men at det i langt højere grad er blevet epicentret i vores sociale liv i dag.

- Jo mere digitaliseret det hele bliver, desto større analog længsel får vi. Det vil sige, at vi har behov for oplevelser med andre mennesker af kød og blod.

Hun forklarer, at den nye trend ikke skal ses som en modreaktion på den digitale udvikling, men som en følge af udviklingen.

- Det er en naturlig konsekvens af globaliseringen, og af at vi fylder så meget i vores egne projekter og vores eget liv. Det gør, at vi simpelthen hungrer efter socialt samvær. Vi trænger til at få nogle fælles oplevelser og til at opleve det tætte samvær, det er at spise sammen, siger Eva Steensig.

Netop samværet mellem mennesker er det, der er vigtigt for de mange gæster, som den tidligere Absalon kirke i København huser til fællesspisning alle ugens dage. Det mener Sigrid Kipper Thau, der er leder af kommunikation og events i folkehuset Absalon.

Hver aften ved spisetid er det gamle kirkerum samlingspunkt for blandt andre unge studerende og børnefamilier.

Sigrid Kipper Thau forklarer, at konceptet er så populært, at de spisende kommer fra nær og fjern for at sidde med ved langbordene.

- Det overraskede os lidt i starten, men så alligevel ikke. For maden gør, at man kan tale om noget. Når nogen beder om at få sendt kartoflerne videre, så har man allerede indledt en dialog.

- Der er en generøsitet i at sende fadet videre, og det at have hinanden i bevidstheden omkring bordet gør os mindre individualistiske. Det er der, samtalen begynder, siger hun og peger på maden som en katalysator for den gode snak.

- Man skal ikke nødvendigvis opsøge en dialog eller fortælle nogen, at man keder sig. Her kommer man ned og kan sidde, som hvis man var i nogens spisestue. Det er uhøjtideligt, og så falder folks parader.

I Esbjerg er et lokalt initiativ med fællesspisning blevet attraktivt for dem over 60 år. Elise Kjær, som er frivillig og står bag projektet, forklarer, at det hele begyndte for fem år siden, fordi hun selv savnede socialt samvær.

I dag mødes spiseklubben hver søndag. Og det kommer ikke bag på hende, at initiativet er blevet populært.

- Vi er inde i en meget egoistisk tidsalder, hvor vi er individualister, og det kan være med til, at man bliver isoleret uforskyldt.

- I dag er det blevet en trend at samles og legalt at sige, at man mødes med andre for ikke at sidde alene. Så det negative er blevet vendt til noget positivt, siger Elise Kjær.

Annonce

Lokale initiativer til fællesspisning

* Vilslev Forsamlingshus i Sydvestjylland: Kokkene Jens Sørensen og Preben Mortensen samler lokale. Der er plads til 150 gæster.

* Hotel Britannia i Esbjerg: Spisegruppe for ældre over 60 år som samles hver søndag.

* Folkehuset Absalon i København: Åbent for fællesspisning alle ugens dage for 50 kroner.

* Dagli'Brugsen og Coop i Aalborg: Samler indbyggere i Gudumholm til fællesspisning. Planen er at bredde konceptet ud til resten af landet.

* Vester Nebel Forsamlingshus (ved Esbjerg) arrangerer fællesspisning 5-6 gange årligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce