Fællesspisning hitter i byer og på landet

Aldrig før har fællesspisning været så populært. Vi vil samles over et måltid mad, og flere madfællesskaber end nogensinde før vokser frem over hele landet.

I Esbjerg mødes borgere over 60 år hver søndag til brunch, i Gudumholm i Himmerland vil Dagli'Brugsen og Coop samle lokale hen over middagsbordet, og på Vesterbro i København står enlige og familier i kø for at spise i folkehuset Absalon.

Ifølge sociolog Eva Steensig er der en god grund til, at fællesspisning er blevet så attraktivt. Hun forklarer, at mad altid været en form for social lim, men at det i langt højere grad er blevet epicentret i vores sociale liv i dag.

- Jo mere digitaliseret det hele bliver, desto større analog længsel får vi. Det vil sige, at vi har behov for oplevelser med andre mennesker af kød og blod.

Hun forklarer, at den nye trend ikke skal ses som en modreaktion på den digitale udvikling, men som en følge af udviklingen.

- Det er en naturlig konsekvens af globaliseringen, og af at vi fylder så meget i vores egne projekter og vores eget liv. Det gør, at vi simpelthen hungrer efter socialt samvær. Vi trænger til at få nogle fælles oplevelser og til at opleve det tætte samvær, det er at spise sammen, siger Eva Steensig.

Netop samværet mellem mennesker er det, der er vigtigt for de mange gæster, som den tidligere Absalon kirke i København huser til fællesspisning alle ugens dage. Det mener Sigrid Kipper Thau, der er leder af kommunikation og events i folkehuset Absalon.

Hver aften ved spisetid er det gamle kirkerum samlingspunkt for blandt andre unge studerende og børnefamilier.

Sigrid Kipper Thau forklarer, at konceptet er så populært, at de spisende kommer fra nær og fjern for at sidde med ved langbordene.

- Det overraskede os lidt i starten, men så alligevel ikke. For maden gør, at man kan tale om noget. Når nogen beder om at få sendt kartoflerne videre, så har man allerede indledt en dialog.

- Der er en generøsitet i at sende fadet videre, og det at have hinanden i bevidstheden omkring bordet gør os mindre individualistiske. Det er der, samtalen begynder, siger hun og peger på maden som en katalysator for den gode snak.

- Man skal ikke nødvendigvis opsøge en dialog eller fortælle nogen, at man keder sig. Her kommer man ned og kan sidde, som hvis man var i nogens spisestue. Det er uhøjtideligt, og så falder folks parader.

I Esbjerg er et lokalt initiativ med fællesspisning blevet attraktivt for dem over 60 år. Elise Kjær, som er frivillig og står bag projektet, forklarer, at det hele begyndte for fem år siden, fordi hun selv savnede socialt samvær.

I dag mødes spiseklubben hver søndag. Og det kommer ikke bag på hende, at initiativet er blevet populært.

- Vi er inde i en meget egoistisk tidsalder, hvor vi er individualister, og det kan være med til, at man bliver isoleret uforskyldt.

- I dag er det blevet en trend at samles og legalt at sige, at man mødes med andre for ikke at sidde alene. Så det negative er blevet vendt til noget positivt, siger Elise Kjær.