Annonce
Indland

Fængslet for at skyde pile efter politiet - politiet skød igen

Politiet nedlagde onsdag en 25-årig mand med skud. Manden blev torsdag varetægtsfængslet. Han er blandt andet sigtet for at skyde efter betjentene med bue og pil. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En 25-årig mand blev skudt af politiet onsdag. Han er sigtet for at skyde pile efter politibetjentene.

En mand, der onsdag blev skudt af politiet, er torsdag blevet varetægtsfængslet. Det har Retten ved Nykøbing Falster besluttet, skriver TV 2 Øst.

Den 25-årige, der er indlagt efter at være blevet skudt i maven af politiet, fængsles i surrogat, til han kan møde i retten.

Manden er sigtet for at have afskudt flere pile mod to politiassistenter og at have slået en mand i brystet samt kastet sten efter ham.

Annonce

Det skete onsdag over middag i Dannemare på Lolland.

Ekstra Bladet snakkede med den 25-årige mands mor efter hændelsen.

Hun fortalte, at sønnen har en psykisk lidelse og tidligere har været indlagt. Han vil ikke tage medicin.

Moren sagde til avisen, at hun har fået oplyst, at der havde været en tilspidset situation, hvor sønnen havde besøg af sin kontaktperson fra kommunen.

Artiklen hos TV 2 Øst

Efterfølgende gik den 25-årige, der har gået til bueskydning, til det grønne område Hundeparken, siger hans mor til Ekstra Bladet. Med sig skal han have haft en bue.

Og nu er han altså blandt andet sigtet for at skyde pile mod politiet.

Det fremgår ikke af politiets rapport, hvorfor betjentene følte sig nødsaget til at nedlægge den 25-årige med skud.

Som altid når nogen afgår ved døden eller kommer alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, er det Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der skal undersøge sagen.

Rigspolitiets seneste årsrapport om magtanvendelse viser, at der i 2019 var fem sager, hvor politiet skød mod personer. I den forbindelse kom fem personer til skade, men ingen afgik ved døden.

Mellem 2014 og 2019 er der indberettet mellem to og fem sager om året, hvor politiet har skudt mod personer. I 2014, 2015 og 2016 havde samlet set fem sager en dødelig udgang.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Sydjylland For abonnenter

Der er lige nu ekstremt tørt i Syd- og Sønderjylland: Landmænd står med kæmpe udgifter på grund af det vilde vejr

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark For abonnenter

Livreddere har travlt: Et job, hvor det bedste er ikke at have noget at lave

EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Aabenraa

Foder, stalde og udstyr er skyllet væk i de enorme vandmasser: Sønderjysk par samler ind til de katastroferamte dyr i Tyskland

Annonce