Annonce
Varde

Fængslet i tre dage: Par fra Blåvand smadret efter hestestrid med 77-årig mand

Den 77-årige og nu fængslede mand har cirka 80 heste gående på engene på Nørholm Gods. En strid om heste skulle angiveligt være årsagen til, at han og et par fra Blåvand kom i slagsmål mandag aften. Ifølge politiet skulle han have slået manden og kvinden med et koben. Han nægter sig skyldig og kalder det selvforsvar. Foto: Henrik Reintoft
Retten i Esbjerg opretholdt tirsdag fængslingen i tre døgn af en 77-årig mand, som politiet sigter for vold af særlig brutal karakter. Par fra Blåvand fik mandag aften henholdsvis et åbnet kraniebrud og to brækkede arme efter slag med et koben efter tvist om heste, der går på engene ved Nørholm Gods. Den 77-årige nægter sig skyldig.
Annonce

Nørholm: Med et forslået ansigt og sænkede skuldre satte en 77-årig mand sig på anklagebænken i Retten i Esbjerg.

Han var tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Esbjerg sigtet for vold af særlig brutal karakter efter en episode ved Nørholm Gods mellem Varde og Ølgod mandag aften. Ifølge anklagemyndigheden har han slået et par fra Blåvand med et koben.

Der er tale om en 42-årig mand, der fik åbent kraniebrud, men meldes uden for livsfare af Syd- og Sønderjyllands Politi. Hans samlever, en 39-årig kvinde, brækkede begge sine arme i et forsøg på at beskytte sig, mens hun flygtede ind i en nærliggende skov ved Nørholm Gods. Det var kvinden, som klokken 19.35 alarmerede politiet. Parrets ene barn, en seksårig pige, oplevede overfaldene på sine forældre.

Annonce

Lukkede døre

Anklagemyndigheden ønskede grundlovsforhøret holdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Et ønske, som dommer Niels Pedersen valgte at følge efter protest fra JydskeVestkysten, som finder, at offentligheden har krav på at høre den sigtedes version af sagen.

Dommeren fandt efter afhøringen af den 77-årige ikke, at betingelserne for en varetægtsfængsling var opfyldt, hvorfor han gav anklagemyndigheden tre gange 24 timer til at komme med yderligere oplysninger i sagen.


Den 77-årige nægter sig skyldig, men kærede ikke opretholdelsen af fængslingen i tre døgn. Ifølge forsvareren er der tale om selvforsvar.

Uddrag fra artiklen


Den 77-årige nægter sig skyldig, men kærede ikke opretholdelsen af fængslingen i tre døgn. Ifølge forsvareren er der tale om selvforsvar.

Annonce

80 heste

Den 77-årige mand bor til leje på en gård mellem Ølgod og Horne og har i et stykke tid haft op mod 80 heste gående på engene ved Nørholm Gods. JydskeVestkysten erfarer, at parret fra Blåvand var taget til Nørholm sammen med datteren for at hente nogle heste. Hvad striden handler om, er uvist og ikke oplyst at politiet.

Sigtelserne

  • Anklagemyndigheden sigter den 77-årig mand for i to tilfælde af have brudt straffelovens § 245 styk 1. Det omhandler legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter og straffes med fængsel indtil seks år.
  • Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce