Annonce
Erhverv

Fængslet russer peger på Danske Bank som hvidvaskcentral

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Russeren Boris Fomin, tidligere bestyrelsesformand i Promsberbank, fortæller om hvidvask til Berlingske.

Den tidligere bestyrelsesformand for den russiske bank Promsberbank Boris Fomin fortæller til Berlingske, at det var penge fra kriminelle aktiviteter, der flød gennem Danske Banks estiske filial i den store hvidvasksag.

Berlingske har gennem flere år oprullet, hvordan penge fra mistænkelige kilder flød gennem Danske Banks estiske filial ind i EU og resten af verden.

Danske Bank selv konkluderede i 2018, at op mod 1500 milliarder kroner i mistænkelige transaktioner var kørt gennem filialen.

- Pengene havde kriminel oprindelse. Der var tale om indkomster fra ulovlig berigelse, fiktive aktiviteter eller bestikkelse samt udbytte fra andre former for kriminalitet, skriver Boris Fomin til Berlingske.

Boris Fomin, der sidder fængslet, fortæller, at tre bankmænd, der ejede Promsberbank, over 20 år vaskede penge hvide blandt andet gennem Danske Bank via en stribe firmaer.

- Disse firmaer åbnede kun konti i banker, som netværket kontrollerede, og hvori det var lykkedes at etablere personlig kontakt med ledelsen samt få garantier for pengenes sikkerhed og rettidige overførsler.

- På den måde hvidvaskede og legaliserede de milliardbeløb på deres kunders ordre, skriver han til Berlingske.

Promsberbank blev lukket af myndighederne, og Boris Fomin har fået en fængselsdom på seks år for sin rolle i sagskomplekset mod banken.

Hvidvaskekspert Graham Barrow siger til Berlingske, at Boris Fomins informationer kan give yderligere problemer for Danske Bank. Men siger også:

- Man bør være på vagt over for enhver information, der kommer fra Rusland med myndighedernes samtykke.

Boris Fomin navngiver over for Berlingske en lang række selskaber, der skal have været brugt til hvidvasken. Danske Bank vil ikke kommentere på konkrete kunder, men skriver til Berlingske:

- Der er ingen tvivl om, at der var en lang række kritisable forhold både på lokalt niveau og på koncernniveau, der medførte, at den estiske filial kunne bruges til mistænkelige transaktioner.

- Blandt andet er der mistanke om, at der har været lokale medarbejdere, som aktivt har medvirket til mistænkelige aktiviteter eller har stået i ledtog med kunder.

- Som vi meldte ud den 19. september 2018, har vi derfor meldt en række tidligere medarbejdere til de estiske myndigheder, heraf otte direkte til politiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce