Annonce
Erhverv

Fængslet russer peger på Danske Bank som hvidvaskcentral

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Russeren Boris Fomin, tidligere bestyrelsesformand i Promsberbank, fortæller om hvidvask til Berlingske.

Den tidligere bestyrelsesformand for den russiske bank Promsberbank Boris Fomin fortæller til Berlingske, at det var penge fra kriminelle aktiviteter, der flød gennem Danske Banks estiske filial i den store hvidvasksag.

Berlingske har gennem flere år oprullet, hvordan penge fra mistænkelige kilder flød gennem Danske Banks estiske filial ind i EU og resten af verden.

Danske Bank selv konkluderede i 2018, at op mod 1500 milliarder kroner i mistænkelige transaktioner var kørt gennem filialen.

- Pengene havde kriminel oprindelse. Der var tale om indkomster fra ulovlig berigelse, fiktive aktiviteter eller bestikkelse samt udbytte fra andre former for kriminalitet, skriver Boris Fomin til Berlingske.

Boris Fomin, der sidder fængslet, fortæller, at tre bankmænd, der ejede Promsberbank, over 20 år vaskede penge hvide blandt andet gennem Danske Bank via en stribe firmaer.

- Disse firmaer åbnede kun konti i banker, som netværket kontrollerede, og hvori det var lykkedes at etablere personlig kontakt med ledelsen samt få garantier for pengenes sikkerhed og rettidige overførsler.

- På den måde hvidvaskede og legaliserede de milliardbeløb på deres kunders ordre, skriver han til Berlingske.

Promsberbank blev lukket af myndighederne, og Boris Fomin har fået en fængselsdom på seks år for sin rolle i sagskomplekset mod banken.

Hvidvaskekspert Graham Barrow siger til Berlingske, at Boris Fomins informationer kan give yderligere problemer for Danske Bank. Men siger også:

- Man bør være på vagt over for enhver information, der kommer fra Rusland med myndighedernes samtykke.

Boris Fomin navngiver over for Berlingske en lang række selskaber, der skal have været brugt til hvidvasken. Danske Bank vil ikke kommentere på konkrete kunder, men skriver til Berlingske:

- Der er ingen tvivl om, at der var en lang række kritisable forhold både på lokalt niveau og på koncernniveau, der medførte, at den estiske filial kunne bruges til mistænkelige transaktioner.

- Blandt andet er der mistanke om, at der har været lokale medarbejdere, som aktivt har medvirket til mistænkelige aktiviteter eller har stået i ledtog med kunder.

- Som vi meldte ud den 19. september 2018, har vi derfor meldt en række tidligere medarbejdere til de estiske myndigheder, heraf otte direkte til politiet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Annonce