Annonce
Indland

Alle spor er igen åbne efter færdselsuheld ved Glostrup

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Alle vognbaner er efter et færdselsuheld åbnet op igen på motorring 3 ved Glostrup i nordgående retning.

Efter et uheld med to implicerede køretøjer er alle vognbaner på motorring 3 i nordgående retning nu åbnet op for trafik igen.

Tidligere fredag eftermiddag havde beredskabet spærret alle vognbaner på strækningen efter uheldet.

Men beredskabet har nu ryddet op på strækningen, der nåede at være afspærret i under en time.

Der er tale om frakørsel 24 ved Roskildevej.

Det skriver P4 Trafik og Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Lars Jørgensen, der er vagtchef i Københavns Politi, fortalte tidligere på eftermiddagen til Ritzau, at der ikke er nogen alvorligt tilskadekommende ved uheldet.

- Der var to biler involveret i uheldet, men der er ingen alvorligt tilskadekommende, oplyste Lars Jørgensen, der er vagtchef i Københavns Vestegns Politi.

- En af bilerne har fået et ordentligt skub og står midt i det hele, lød det fra Lars Jørgensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce