Annonce
Læserbrev

Færdigt vildsvinehegn kan medvirke til at afværge potentiel katastrofe

Annonce

Læserbrev: Den 2. december 2019 var en vigtig dag for det danske fødevareerhverv. Det 70 km lange vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse er nu bygget færdigt. Hegnet er en vigtig brik i det puslespil, der skal beskytte Danmark og det danske fødevareerhverv mod afrikansk svinepest. Sygdommen, der kan ramme grise og vildsvin, spreder sig desværre i Europa, og med det seneste fund i det vestlige Polen, er afrikansk svinepest nu skræmmende tæt på Nordeuropa.

Det kan virke voldsomt at bygge et hegn, og der har da også været flittig debat om emnet med dertilhørende myter.

Lad mig derfor starte med at slå fast: Vildsvinehegnet kan være med til at mindske antallet af vildsvin i Danmark ved at begrænse tilstrømningen fra Tyskland. Det er helt afgørende, at vi undgår vildsvin i naturen, for når afrikansk svinepest tager store geografiske spring, skyldes det oftest, at vildsvin samler smitten op ved at spise inficerede madrester, der er efterladt i naturen på eksempelvis rastepladser.

Skepsissen om hegnet har også handlet om, at vildsvin stadig vil kunne krydse grænsen til Danmark ved veje og vandløb. Men også her er der sørget for at skabe barrierer. Ved veje er der etableret riste, som vildsvin ikke kan krydse, og dufthegn, der lugter af los eller bjørn, hvilket virker naturligt afskrækkende for dem. Ved Flensborg Fjord ligger der flydespærringer, som vil gøre det sværere for vildsvin at krydse grænsen.

Hegnet er ikke i sig selv en garanti, hvorfor politikere, myndigheder og erhverv har igangsat en bred vifte af initiativer, der skal forebygge et udbrud på dansk jord. Og vi gør det ikke for sjov.

Det er en vigtig sag for landbruget og for hele Danmark.

For rammer afrikansk svinepest først dansk jord, så er skaden sket.

Finder man bare ét tilfælde af smitte hos en gris eller et vildsvin, vil hele den danske eksport af grisekød blive påvirket og til lande uden for EU vil den endda lukke med omgående virkning. Eksporten vil først kunne genoptages efter minimum 3 måneder, og for mange lande vil der gå minimum et år, hvilket giver et økonomisk tab på flere milliarder kr. Finder man smitten i et vildsvin skal det også først bevises, at sygdommen er udryddet i hele landet, før eksporten kan genoptages igen. Og det vil ikke være en nem opgave. Ingen lande har før haft held med at udrydde sygdommen. Lige med undtagelse af Tjekkiet hvor smitten blev stoppet med netop et hegn inden den spredte sig til vildsvin uden for det område, der blev ramt.

Selvom sygdommen ikke er farlig for mennesker, vil den altså være katastrofal for dansk eksport, danske arbejdspladser og danske grise. Det uanset om smitten findes i en gris eller i et vildsvin.

Vi tager risikoen meget alvorligt, og vi gør alt for at opretholde vores høje niveau af fødevaresikkerhed, som vi i Danmark er kendt for.

Vi må se i øjnene og anerkende, at færdiggørelsen af vildsvinehegnet indikerer, at vi har taget ansvar for vores fødevareproduktion og minimeret risikoen for en potentiel katastrofe for dansk landbrug og det danske samfund.

Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

112

Peter Madsen erkender at have fået hjælp til flugt

Annonce