Annonce
Kolding

Færdselsuheld på Vejlevej: Bilist kørte over for rødt

Arkivfoto: Michael Bager

Bramdrupdam: To biler stødte sammen på Vejlevej mandag klokken 13:11, da en bilist ikke holdt tilbage for rødt lys.

Uheldet skete i krydset tæt ved Trianglen 5 ved afkørsel 63 Bramdrupdam.

- En bilist overser rødt lys og kører frem i nordlig retning af Vejlevej. Der sker så et sammenstød med modparten, som har grønt lys i venstresvingsbanen mod Vejlevej, siger Jesper Brian Jensen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Efter uheldet blev en ambulance sendt til stedet, men det viste sig, at ingen kom til skade.

Vagtchefen oplyser, at den 73-årige bilist fra Rødekro, som kørte over for rødt, kan se frem til en bøde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce