Annonce
Sønderborg

Færge mellem Als og Fyn skruer prisen i bund

Fra denne uge kan man finde meget billige færgebilletter på ruten Fynshav-Bøjden. Arkivfoto: Søren Gammelmark
I fremtiden kan man finde færgebilletter for en bil og op til ni personer fra 79 kroner. Det sker når Molslinjen indfører differentierede priser på færgeruten, som man kender fra flyrejser og fra rederiets færgerute på Kattegat.

Sønderborg: Gæsterne på Alslinjen - færgen mellem Fynshav og Bøjden - kan fra onsdag finde billigere afgange på færgeruten.

Hvis man booker billetten i god tid - og rejser på afgange, hvor der ikke er så mange rejsende - så kan man blive sejlet mellem Als og Fyn til en billigere pris.

Den nye dynamiske prisstruktur ligner den, Molslinjen har haft succes med på Kattegat. Rederiet foventer da også mere trafik på ruten med den nye prisstruktur.

- Vi vil gerne udvikle på vores færgeruter og skabe grundlag for mere trafik mellem landsdelene. Den øvelse har vi været igennem på Kattegat med succes, forklarer Carsten Jensen, der er Molslinjens administrerende direktør.

Annonce

Vi ændrer ikke på den billetstruktur, folk kender i forvejen, men ved at kombinere det med en dynamisk lavprisstruktur kan vi være med til at gøre turen med Alslinjen mere attraktiv og friste folk til at tage vandvejen.

Carsten Jensen, administrerende direktør Molslinjen

79 kroner med bil

Det er et år siden, Molslinjen købte aktierne i Danske Færger og dermed overtog driften af de fire færgeruter, Alslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen og Samsølinjen.

- Vi ændrer ikke på den billetstruktur, folk kender i forvejen, men ved at kombinere det med en dynamisk lavprisstruktur kan vi være med til at gøre turen med Alslinjen mere attraktiv og friste folk til at tage vandvejen, siger Carsten Jensen.

I fremtiden vil turen mellem Bøjden og Fynshav kunne findes fra blot 79 kroner for en bil med op til ni personer. Gæsterne på Alslinjen har et alternativ i broen over Lillebælt. Derfor skal færgen også kunne tilbyde mere end blot billig transport, mener rederiet.

- Færgen tilbyder en pause fra rattet og de stressende kø-plagede veje. Ii løbet af 2020 begynder arbejdet med at udbrede vores succesfulde luksuskaffe-koncept, Barista, til alle ruter, siger Carsten Jensen.

Fremover vil turen mellem Fynshav og Bøjden kunne findes fra 79 kroner for en såkaldt lav bil med op til ni personer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce