Annonce
Nordtyskland

Færre asylansøgere rejser frivillig hjem

Som gruppeformand for SSW i landdagen i Kiel kritiserer Lars Harms den nuværende regerings hjemsendelsespolitik. Foto: Lars Salomonsen.
Der dansk-frisiske SSW i den slesvig-holstenske landdag vil have fokus på frivillighed, når det handler om hjemsendelse af asylansøgere. Men færre benytter sig af muligheden

KIEL: Sammenlignet med tidligere benytter færre asylansøgere med ophold i Slesvig-Holsten sig efterhånden af muligheden for frivillig hjemrejse. Frem mod udgangen af september i år rejste 597 udlændinge frivilligt retur til deres hjemlande. Det svarer nogenlunde til niveauet det foregående år. I 2017 var der til gengæld 1629 personer, som af egen drift rejse hjem med støtte fra delstaten.

Det fremgår af delstatsregeringens svar på en parlamentarisk forespørgsel fra den dansk-frisiske SSW-fraktion i landdagen.

- Fokus må være på frivillighed. Jeg finder det yderst beklageligt, at regeringskoalitionen har opgivet en human håndtering af hjemsendelserne. Overrasket er jeg ikke, siger SSW’s gruppeformand, Lars Harms.

Han henviser til, at den nuværende ministerpræsident, Daniel Günther, fra det konservative CDU allerede under valgkampen i 2016 kritiserede den daværende regering for at satse for meget på frivillige hjemrejser.

Ikke kun antallet af frivillige hjemrejser er dalet med to tredjedele. Også udvisninger er blevet mere sjældne. Frem mod udgangen af september 2019 blev 290 personer hjemsendt mod deres vilje. I 2018 var det 171. Året før blev 338 udvist. Men under den tidligere, socialdemokratisk ledede regering blev 840 udlændinge udvist i 2016.

Annonce
På højrefløjen er der opstået en myte om, at afviste asylansøgere i stort tal gør modstand mod udvisninger.

Lars Harms, SSW.

Udvisninger mislykkes

I de første ni måneder af 2019 mislykkedes 899 udvisninger. 356 gange var forklaringen, at de afviste asylansøgere var gået under jorden eller i hvert fald ikke befandt sig på den formodede adresse.

- Men på højrefløjen er der opstået en myte om, at afviste asylansøgere i stort tal gør modstand mod udvisninger. Størstedelen af dem mislykkes af ganske andre årsager. For eksempel kan det være medicinske grunde, nye afgørelser hos udlændingemyndighederne eller slet og ret fordi, de pågældende faktisk allerede på egen hånd er taget hjem, uden det er blevet registreret, forklarer Lars Harms.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Arriva var skiftet ud med veterantog

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce