Annonce
Aabenraa

Færre besøgende: Bibliotek sætter sin lid til Genforeningsparken

Aabenraa-bibliotekerne fik 320.000 besøgende sidste år. Det er det samme som godt fem besøg pr. indbygger i kommunen. Foto: Timo Battefeld
Borgerne i Aabenraa Kommune går mindre på biblioteket end landsgennemsnittet. Chef for bibliotekerne håber, det ændrer sig, når Genforeningsparken står færdig til foråret. Men i hendes verden er besøgstal ikke alt.

Aabenraa: Den nye Genforeningspark skal være med til at binde biblioteket sammen med resten af byen.

Det håber i hvert fald Charlotte Stoltenberg, leder af bibliotekerne og kulturhusene i Aabenraa Kommune. I gårsdagens avis kunne vi fortælle, at mens borgerne er usædvanligt flittige til at gå på biblioteket i Sønderborg Kommune – otte besøg om året pr. person - så kniber det mere i Aabenraa Kommune, hvor tallet er fem besøg, ét under landsgennemsnittet.

Her kan de nye rammer i Genforeningsparken, som biblioteket i Aabenraa bliver en del af, være med til at trække flere til, mener Charlotte Stoltenberg.

- Vi skulle gerne have flere borgere til den nordlige del af byen, for vi er lidt frakoblet gågaden, som det er lige nu. Når Genforeningsparken er færdig (til foråret, red.), bliver vi forhåbentlig en større og mere attraktiv del af det samlede byrum, siger hun.

Annonce

Besøgstal på bibliotekerne

  • De 320.000 besøgende, som bibliotekerne i Aabenraa Kommune havde sidste år, er det laveste tal siden 2014, hvor der var 306.000 besøgende. I 2015 besøgte 349.000 bibliotekerne, året efter var det 367.000 besøgende, og året efter var tallet 347.000.
  • Til sammenligning besøgte 324.000 bibliotekerne i Haderslev Kommune sidste år, mens tallet var 579.000 for Sønderborg Kommune og 163.000 for Tønder Kommune.

De fysiske rammer

Hun er ikke overrasket over, at tallene er højere i eksempelvis Sønderborg.

- Når man bygger et nyt, lækkert bibliotek med flere funktioner under samme tag, som de har gjort i Sønderborg, trækker det bare nye til. Det kan du også se med Dokk1 i Aarhus, Kulturværftet i Helsingør og Kulturøen i Middelfart. Det handler om at have et attraktivt, fælles byrum, hvor folk kan være sammen, og de fysiske rammer betyder generelt bare rigtig meget, siger Charlotte Stoltenberg.

Der er ikke ligefrem et nyt bibliotek på vej i Aabenraa, men det betyder ikke, at der ikke er udvikling at spore hos Aabenraa-bibliotekerne, mener hun.

- Vi er inden for den seneste tid blevet lagt sammen med kommunens kulturhuse og borgerhuse, så det forventer vi os en synergieffekt af. Eksempelvis putter vi nogle aktiviteter ind i Nygadehuset, som vi ikke ville have gjort tidligere. Så vi er bestemt en organisation i bevægelse, siger Charlotte Stoltenberg.

Ikke kun besøgstal

I alt besøgte 320.000 personer bibliotekerne i Aabenraa sidste år, og det er et mindre fald fra de tidligere år. Generelt kan besøgstallet dog ikke stå alene, når Charlotte Stoltenberg skal evaluere, hvordan bibliotekerne præsterer.

- Vi er sat i verden for at fremme oplysningen, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Vi kunne sagtens booste besøgstallene med en masse tivoli-aktiviteter, men det er ikke det, vi er sat i verden for, og det er ikke det, kommunens midler skal bruges på, siger hun.

Desuden bruges der kræfter på aktiviteter ude på skolerne og i bydelen Høje Kolstrup, hvor bibliotekernes medarbejdere laver sprogindsats, guidet fælles læsning og undervisning.

- Så det er en måde, vi kommer ud til folk i relevante rammer i stedet for, at de skal komme til os. Det kan heller ikke aflæses i det rene besøgstal, forklarer Charlotte Stoltenberg.

Når Genforeningsparken står færdig til næste år, vil biblioteket komme til at dele indgang med Folkehjem. Illustration: Aabenraa Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce