Annonce
Aabenraa

Færre besøgende: Bibliotek sætter sin lid til Genforeningsparken

Aabenraa-bibliotekerne fik 320.000 besøgende sidste år. Det er det samme som godt fem besøg pr. indbygger i kommunen. Foto: Timo Battefeld
Borgerne i Aabenraa Kommune går mindre på biblioteket end landsgennemsnittet. Chef for bibliotekerne håber, det ændrer sig, når Genforeningsparken står færdig til foråret. Men i hendes verden er besøgstal ikke alt.

Aabenraa: Den nye Genforeningspark skal være med til at binde biblioteket sammen med resten af byen.

Det håber i hvert fald Charlotte Stoltenberg, leder af bibliotekerne og kulturhusene i Aabenraa Kommune. I gårsdagens avis kunne vi fortælle, at mens borgerne er usædvanligt flittige til at gå på biblioteket i Sønderborg Kommune – otte besøg om året pr. person - så kniber det mere i Aabenraa Kommune, hvor tallet er fem besøg, ét under landsgennemsnittet.

Her kan de nye rammer i Genforeningsparken, som biblioteket i Aabenraa bliver en del af, være med til at trække flere til, mener Charlotte Stoltenberg.

- Vi skulle gerne have flere borgere til den nordlige del af byen, for vi er lidt frakoblet gågaden, som det er lige nu. Når Genforeningsparken er færdig (til foråret, red.), bliver vi forhåbentlig en større og mere attraktiv del af det samlede byrum, siger hun.

Annonce

Besøgstal på bibliotekerne

  • De 320.000 besøgende, som bibliotekerne i Aabenraa Kommune havde sidste år, er det laveste tal siden 2014, hvor der var 306.000 besøgende. I 2015 besøgte 349.000 bibliotekerne, året efter var det 367.000 besøgende, og året efter var tallet 347.000.
  • Til sammenligning besøgte 324.000 bibliotekerne i Haderslev Kommune sidste år, mens tallet var 579.000 for Sønderborg Kommune og 163.000 for Tønder Kommune.

De fysiske rammer

Hun er ikke overrasket over, at tallene er højere i eksempelvis Sønderborg.

- Når man bygger et nyt, lækkert bibliotek med flere funktioner under samme tag, som de har gjort i Sønderborg, trækker det bare nye til. Det kan du også se med Dokk1 i Aarhus, Kulturværftet i Helsingør og Kulturøen i Middelfart. Det handler om at have et attraktivt, fælles byrum, hvor folk kan være sammen, og de fysiske rammer betyder generelt bare rigtig meget, siger Charlotte Stoltenberg.

Der er ikke ligefrem et nyt bibliotek på vej i Aabenraa, men det betyder ikke, at der ikke er udvikling at spore hos Aabenraa-bibliotekerne, mener hun.

- Vi er inden for den seneste tid blevet lagt sammen med kommunens kulturhuse og borgerhuse, så det forventer vi os en synergieffekt af. Eksempelvis putter vi nogle aktiviteter ind i Nygadehuset, som vi ikke ville have gjort tidligere. Så vi er bestemt en organisation i bevægelse, siger Charlotte Stoltenberg.

Ikke kun besøgstal

I alt besøgte 320.000 personer bibliotekerne i Aabenraa sidste år, og det er et mindre fald fra de tidligere år. Generelt kan besøgstallet dog ikke stå alene, når Charlotte Stoltenberg skal evaluere, hvordan bibliotekerne præsterer.

- Vi er sat i verden for at fremme oplysningen, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Vi kunne sagtens booste besøgstallene med en masse tivoli-aktiviteter, men det er ikke det, vi er sat i verden for, og det er ikke det, kommunens midler skal bruges på, siger hun.

Desuden bruges der kræfter på aktiviteter ude på skolerne og i bydelen Høje Kolstrup, hvor bibliotekernes medarbejdere laver sprogindsats, guidet fælles læsning og undervisning.

- Så det er en måde, vi kommer ud til folk i relevante rammer i stedet for, at de skal komme til os. Det kan heller ikke aflæses i det rene besøgstal, forklarer Charlotte Stoltenberg.

Når Genforeningsparken står færdig til næste år, vil biblioteket komme til at dele indgang med Folkehjem. Illustration: Aabenraa Kommune
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Annonce