Annonce
Haderslev

Færre biler skal måske køre på Jomfrustien

Haderslev kommunes håber, Jomfrustien bliver udviklet som et bindeled mellem midtbyen og havnen. Planen kan få betydning for, hvordan trafikken kommer til at løbe. Det skal politikerne diskutere. Foto: Jacob Schultz

En trafikanalyse viser, at trafikken fra Teaterstien til Jomfrustien stiger med 40 procent i 2040 i forhold til i dag. Trafikmængden kan genere Jomfrusti-projekt.

Haderslev: Frem mod 2030 vil trafikken på strækningen Jomfrustien-Teaterstien stige med 40 procent i forhold til 2017. I gennemsnit vil cirka 9000 køretøjer i døgnet på det tidspunkt tage forbi Lagkagehuset og rutebilstationen.

Det viser en trafikanalyse, som Haderslev Kommune har udarbejdet på baggrund af det store Jomfrusti-projekt, der i de kommende år vil komme til at forandre hele det indre Haderslev. Kommunen vil nemlig i samarbejde med det kommunalt ejede forsyningsselskab klimasikre Jomfrustien og samtidig skabe en bedre og mere grøn forbindelse mellem den indre by og den nye bydel på Haderslev Havn.

Annonce

Trafikken

Isoleret set vil Jomfrusti-projektet ifølge trafikanalysen, der er udført af Haderslev Kommune, generere mindre trafik end på nuværende tidspunkt.Antallet af bilture forventes at falde fra cirka 2770 til 2320 per døgn. Trafikken vil dog fordele sig anderledes på vejnettet end i dag.

I trafikmodellen er der regnet med en årlig trafikvækst på 1,5 procent per år i Haderslev Midtby - svarende til en generel stigning på samlet 21 procent i 2030.

På strækningen Teaterstien-Jomfrustien vil trafikken dog stige 40 procent i forhold til 2017.

Fordeling af trafik

Den voldsomme trafikale stigning strider derfor imod ønsket om at binde Haderslev sammen på tværs af midtbyen, Jomfrutien og havnen. Mandag blev trafikudviklingen og mulighederne for at gøre noget ved den derfor drøftet af politikerne i udvalget for plan og miljø.

- Vi skal simpelthen finde ud af, hvordan trafikken skal forløbe, fordi vi ved, der vil komme mere trafik i området i fremtiden siger formanden for udvalget, Benny Bonde (LA), der peger på, at kommunen skal finde en løsning, der både er gearet til at håndtere trafikmængden og tager hensyn til, at Jomfrustien-området skal være godt at opholde og bevæge sig i.

Ringvejen hvorhen?

Jomfrustien er i øjeblikket en såkaldt ringvej, og spørgsmålet er, om vejen fortsat skal være det, eller om hovedfærdselsåren i stedet skal være Bygnaf.

Politikerne i udvalget besluttede at følge en indstilling fra den stategiske styregruppe for Jomfrustiprojektet. Den har blandt andet anbefalet to scenarier. Dels at ringruten følger det nuværende forløb og dels at ringruten omlægges til et forløb via Bygnaf og Allégade - og altså nord for Jomfrustien.

Derved vil hjertet i den kommende Jomfrustibydel - parkanlægget i den nuværende Håndværkerpark - kunne blive bundet sammen med midtbyen.

Fordelen ved at bevare trafikken på Jomfrustien er, at det er lidt billigere, mens fordelen ved at omlægge den til Bygnaf er, at parken fra masterplanen bliver mere fredelig. Vi mangler dog at få undersøgt, hvad placeringen af ringruten vil komme til at betyde for muligheden for at tiltrække investorer til at bygge boliger i området, som masterplanen lægger op til, lyder det fra Benny Bonde.

Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Landsby er klar til at redde liv

Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce