Annonce
Esbjerg

Positiv udvikling: Færre hjemløse i Esbjerg

Der er færre hjemløse i Esbjerg, men på landsplan lever stadig omkring 6400 på gaden eller sover hos venner. Foto: Kim Haugaard

Esbjerg: Der er færre hjemløse i Esbjerg. Det viser den såkaldte hjemløsetælling, der netop er offentliggjort.

Antallet af hjemløse i Esbjerg er faldet fra 182 til 169. Der er altså 13 færre hjemløse i 2019 i forhold til i 2017, hvor tællingen blev gennemført sidst.

- Det er positivt, fastslog Else Zippor, social- og tilbudschef ifølge referatet på det seneste Social- og Arbejdsmarkedsudvalgsmøde.

Den landsdækkende kortlægning af hjemløshed blev gennemført i februar 2019. Den viser, at lidt flere end 6.400 borgere lever som hjemløse. Dermed er omfanget af hjemløsheden på landsplan stort set uændret i forhold til den forrige kortlægning i 2017.

Der er dog i år målt et fald i antallet af hjemløse unge, mens der omvendt ses en stigning blandt de midaldrende og ældre.

Annonce

Socialt frikort

Else Zippor orienterede også om arbejdet med udrulningen af det sociale frikort. Det er et landsdækkende forsøg indtil 2020. Der er 14 Esbjerg-borgere, som har fået bevilget frikortet, hvor borgere kan arbejde uden fradrag i deres sociale ydelser og tjene op til 20.000 kr. Fire borgere er i gang i øjeblikket.

En ny metode i misbrugsbehandlingen kaldes "Move". Det er en ny og anderledes måde, hvor borgerne i et misbrug får motiverende samtaler, sms-beskeder og gavekort når de overholder samtaler, forklarede Else Zippor til udvalgets medlemmer.

Endelig orienterede hun om et initiativ til at bekæmpe ensomhed. Kommunens socialforvaltning har indgået et samarbejde med IT firmaet Connec, hvor man kan matche frivillige venner og brugere til at samtale om hverdagsemner, man selv kan vælge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce