Annonce
Vejen

Færre kister giver plads til mere natur

Kirkegården ved Brørup gl. Kirke er blevet mere skov-agtig. Foto: Proviido
Nyt liv på kirkegården ved Brørup gl. Kirke.

BRØRUP: Færre kistebegravelser og flere, mindre pladskrævende bisættelser på kirkegården ved Brørup gl. Kirke giver nu plads til mere grøn natur. Menighedsrådet har derfor investeret i træer og græsplæne på den vestlige del af kirkegården for at give området et mere skov- og parklignende udtryk.

Ønsket var at udvikle arealet hen imod et mere naturligt udtryk og med et langsigtet mål om færre udgifter til drift og pleje, oplyser menighedsrådets formand Gjerluf Hansen.

Skov- og naturfirmaet Proviido har gennemført projektet i to faser. Første delprojekt var tynding og opkvistning af den eksisterende beplantning for at give lys og luft til de bedste individer og på den måde fremme kroneudviklingen på de store træer.

Underetagen blev samtidig tyndet til fordel for en god fordeling af vegetationen. Hegnet består hovedsagelig af bøg, ahorn, avnbøg og kristtorn. De fældede træer blev lavet til pejsebrænde, og grenene blev flishugget.

Enkelte af de fældede træer er efterladt som hele træer til naturligt henfald. Det ville være en omkostning at fjerne træerne. Samtidig kan efterladt træ danne levested for insekter, biller og fugle, så det på den måde kan skabe rammen om nyt liv.

Andet delprojekt var plantning af 70 solitærtræer (175-200 cm) på den tidligere græsplæne. Træerne er plantet i spredt orden og skal med tiden komplementere den eksisterende beplantning.

Der er valgt 10 forskellige træarter: Bøg, avnbøg, stilkeeg, spidsløn, rødeg, paradisæble, cypres, rødgran, alm. røn og fuglekirsebær. Træerne er sammensat, så de komplementerer den eksisterende beplantning og året rundt - på alle årstider - tilføjer kirkegården blomster og farver.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce