Annonce
forside

Færre politikere - også i byrådet

Læserbrev: Enkelte folketingspolitikere har i nytåret foreslået at reducere antallet af folketingsmedlemmer til omkring 150. Enkelte har naturligvis overtrumfet dette og foreslået omkring 110. Argumentet er, at nogle folketingsmedlemmer angiveligt skulle have for lidt at lave (gælder formentlig ikke forslagsstillerne efter egen opfattelse) og for at effektivisere folketingsarbejdet.

Forslaget vil øge afstanden fra vælgerne til folketingspolitikeren, et folketingsmandat vil "koste" flere stemmer og mange mindre bysamfund vil få svært ved at have et lokalt folketingsmedlem. Det demokratiske underskud vokser. Og arbejder folketinget ikke effektivt er det mere målrettet at ændre på organisering og ledelse af folketingsarbejdet.

I Vejen Kommune har der også været forslag om at reducere antallet af byrådsmedlemmer. I besparelsesforslagene til budget 2017-2020 var der forslag om at reducere antallet fra 27 til 21 medlemmer, årlig besparelse 540.000 kr. Argumentet for forslaget var besparelsen. Der er blandt kommuner af Vejens størrelse både kommuner der har flere eller færre byrådsmedlemmer. Der var ikke tilslutning til forslaget. I det nuværende byråd er der 4 partier med 1-2 mandater og de kunne med forslaget have svært ved at opretholde deres repræsentation.

Det hele bunder i hvad vi vil med folkestyre og demokrati. De 179 i Folketinget og de 27 i byrådet er ikke hellige tal, der ikke kan ændres. Men vi skal tænke os grundig om og ikke på alle områder sammenligne et byråd med en bestyrelse i en virksomhed.

Et andet forslag til besparelse i budget 2017-2020 var at reducere antallet af afstemningssteder fra de nuværende 19 til 12, besparelse pr. valg 200.000 kr. Der var ikke tilslutning til forslaget, som helt sikkert medfører lavere valgdeltagelse og dermed demokratisk underskud. Forslaget kan på sigt helt eller delvis overhales af elektroniske afstemninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce