Annonce
Indland

Færre smed en blank stemmeseddel i boksen ved EU-valget

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

I 2014 stemte 48.000 vælgere blankt ved valget til Europa-Parlamentet. I år gjaldt det 33.180 stemmer.

Der var færre ved søndagens valg til Europa-Parlamentet i Danmark, som stemte blankt end ved forrige valg i 2014.

Det står klart i valgresultatet, som fremgår af Danmarks Statistiks hjemmeside.

33.180 vælgere stemte blankt ved dette valg, hvilket er et fald i forhold til seneste valg i 2014, da 48.000 vælgere blankt.

I 2009 var antallet af blanke stemmer 67.000.

Derek Beach, der er professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet, peger på, at der nok er færre danskere, der bruger den blanke stemme til at protestere.

- Der er færre, der betragter det (at stemme blankt, red.) som en protest.

- De har rent faktisk nogle holdninger til EU. Det er ikke ensbetydende med, at de er positive, fordi vi kan se, at der er euroskeptiske partier, der får en del stemmer - dog ikke så mange som sidste gang, siger han.

Foruden de cirka 33.000 blanke stemmer ved dette EU-valg var der 7571 andre ugyldige stemmer. En stemme er eksempelvis ugyldig, hvis der er tegnet eller skrevet på den.

Valgdeltagelsen ved EU-valget har desuden slået rekord. 66 procent af de stemmeberettigede har stemt. Det svarer til, at 2.797.761 vælgere i år har afgivet deres stemme.

- Sammen med den flotte valgdeltagelse tyder det (lavere antal blanke stemmer, red.) på, at danskerne har taget det her valg seriøst. De har stemt på baggrund af Europa-politiske emner.

- De har følt sig klædt nok på til valget til først at rejse sig fra sofaen og derefter også tage stilling, når de er kommet ind i stemmeboksen - i stedet for bare at proteststemme, siger Derek Beach.

Professoren vurderer, at danskernes mistillid til EU-systemet måske er faldet.

- Jeg tror, at den virkelig store mistillid til EU-systemet er faldet en lille smule. Vi skal selvfølgelig passe på med at overfortolke, siger han:

- Hvorfor skulle man sende en proteststemme til et system, man alligevel grundlæggende synes kan bruges til noget?

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikschef jagtede kødtyv på gaden

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce