Annonce
Esbjerg

Færre studerende får topdirektør i Esbjerg til at advare: Vi saver i den gren vi sidder på

Henrik Uhd Christensen, adm. direktør hos Viking Life-Saving Equipment, siger, at man i Esbjerg p.t. saver i den gren, man sidder på. Derfor skal der handles, hvis byen vil have flere studerende og dermed øge indbyggertallet. PR-foto
Danmarks femtestørste by er ramt af stagnation på to vitale områder: Optaget af studerende og bosætningen i kommunen. Nøglen til at vende udviklingen ligger på uddannelsesområdet, der skal løftes med en indsats på alle fronter, vurderer Vikings administrerende direktør, Henrik Uhd Christensen.

Esbjerg: Topchefen for en af Esbjergs største virksomheder, den af Claus Sørensens Fond Holding kontrollerede Viking Life-Saving Equipment A/S, tager nu bladet fra munden og ridser situationen op i forhold til den fremtidige udvikling i landets femtestørste by.

Henrik Uhd Christensen, der selv er opvokset i Sædding og i sin tid skrev hovedopgave for Viking, hvorefter han blev ansat som eksportsælger, siger direkte, at det er alvorligt for Esbjergs virksomheder, men også for Esbjergs borgere.

Sagen er nemlig den, at selvom Esbjerg i efterhånden mange år har udviklet sig gunstigt med høj beskæftigelse i særligt energisektoren – og selvom byens studieverden længe fulgte med i form af et voksende antal studerende på de videregående uddannelser - så er tingene gået i stå.

Mens andre dele af kommunens såkaldte 2020-strategi er lykkedes, stagnerer både optaget på uddannelserne og evnen til at tiltrække nye borgere. Målsætningerne om 10.000 studerende og 120.000 indbyggere kan ikke realiseres inden for få år. I skrivende stund er der 115.658 indbyggere og 5.835 studerende i Esbjerg.

Annonce

Viking topchefens anbefalinger

Uddannelsesudbuddet, -kvaliteten og -institutionerne skal løftes – eventuelt ved samarbejde med en udenlandsk læreanstalt.

Tidlig og kontinuerlig kontakt til målgrupper: Udlændinge, unge fra omegnskommuner, unge i tvivl og unge med relation til Esbjerg.

Bymiljøet, café- og nattelivet, idrætsudbuddet og de mange attraktive arbejdspladser for højtuddannede skal fremhæves.

Nye studerende skal have særlige fordele i form af for eksempel startpakke, boliggaranti, gratis transport og garanterede studiearbejdspladser.

Skridt i rigtige retning

Som chef for Viking er Henrik Uhd Christensen afhængig af at kunne rekruttere nye medarbejdere fra byens videregående uddannelser. Og han vurderer, at ambitionsniveauet på uddannelsesområdet skal hæves betydeligt, og at tiden er inde til at gentænke, om uddannelsessektoren har den rette struktur til at vende udviklingen.

- Vi står på en brændende platform med færre unge og flere ældre med risiko for at ende i en ond spiral: dalende indbyggertal, vigende skatteindtægter, lavere forbrug og pres på boligpriserne. Det er alvorligt for Esbjergs virksomheder, men også for Esbjergs borgere, idet manglende handling kan føre til øget ledighed og nedgang i ejendoms- og huspriser. Vi må erkende, at vi er bagud. Derfor må uddannelsesområdet prioriteres højest, når Esbjerg Kommunes Vision 2025 skal implementeres, siger Henrik Uhd Christensen.

Han har stor respekt for, at borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) anerkender, hvor vigtig fortsat vækst i optaget på de videregående uddannelser er for at få flere til at bosætte sig i kommunen. Sammen med andre førende erhvervsfolk deltager Henrik Uhd Christensen i en styregruppe, hvis formål er at styrke Esbjerg som en stærk uddannelsesby. Det er et skridt i den rigtige retning, men der er derudover behov for en ny, ambitiøs strategi, som Esbjerg Kommune, Region Syddanmark, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne er fælles om.

- Vi har behov for at gentænke uddannelsesområdet og undersøge, hvilken struktur der bringer flest relevante og kvalitative videregående uddannelser til Esbjerg og samtidig tiltrækker flere studerende til de eksisterende uddannelser. På universitetsområdet må vi være åbne over for forskellige løsningsmuligheder. Det har klart førsteprioritet at øge uddannelsesudbuddet og antallet af studerende, siger Henrik Uhd Christensen.

Det kan gøre ondt

Viking-direktøren mener, at en kommende struktur for uddannelsesområdet må være bredt forankret og have opbakning fra alle de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser. Det vil kræve både nytænkning og ressourcer.

- Vi må have modet til at bruge flere ressourcer på at gøre Esbjerg til en mere attraktiv uddannelsesby. Vi må være villige til at ansætte medarbejdere i en selvstændig satsning, der kan arbejde på alle nødvendige fronter for derigennem at sikre flere studerende. Det kræver politiske prioriteringer, der på kort sigt kan gøre ondt, men hvis vi ikke handler nu, kan det på længere sigt koste dyrt for hele vores område. Lige nu saver vi i den gren, vi sidder på, siger Henrik Uhd Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce