Annonce
Billund

Færre unge skal anbringes uden for hjemmet: Billund bruger for mange penge

Billund Kommune bruger for mange penge på anbringelser af unge. Nu vil man se på, hvordan man kan forebygge i stedet for. Foto: Kristian Sæderup/Scanpix
Billund Kommune bruger for mange penge på anbringelser af unge. Nu skal forvaltningen se på, om man kan forebygge bedre for at undgå de dyre anbringelser.

Billund Kommune: 11,5 millioner kroner.

Så meget har Billund Kommune brugt for meget på blandt andet anbringelser af unge. Det fremgår af den nyeste budgetopfølgning, som politikerne i unge- og kulturudvalget har fået.

Anbringelsesområdet tegner sig alene for et merforbrug på 8,4 mio. kroner, mens der på handicap- og psykiatriområdet har været et merforbrug på 3,1 mio. kroner.

- Det ser skidt ud, og vi er nødt til at gøre noget. Vi kan ikke blive ved med at ligge så langt over det, vi har budgetteret med, siger formand Stephanie Storbank (V).

Annonce
Det er et svært område, og der kan hurtigt ske noget. Der skal jo ikke ret mange anbringelser til, før det vælter hele området.

Stephanie Storbank

For højt serviceniveau?

Området er ifølge sagsfremstillingen præget af unge med komplekse problemstillinger. Flere unge er blevet anbragt på opholdssteder, og det er dyrt. Forvaltningen arbejder derfor med at finde alternativer, altså færre anbringelser uden for hjemmet og mere fokus på forebyggende arbejde.

- Det er et svært område, og der kan hurtigt ske noget. Der skal jo ikke ret mange anbringelser til, før det vælter hele området. Noget tyder på, at vi har et højt service niveau, og det skal vi have undersøgt. Har vi et højere serviceniveau, end vores økonomi kan bære, så må vi have en diskussion om, om vi skal blive ved med at have det serviceniveau, siger Stephanie Storbank.

Forebyggelse frem for anbringelse

En ting er, at det er dyrt, noget andet er, at forebyggelse måske ville være både mere gavnligt og billigere:

- Generelt arbejder vi ud fra en indstilling om, at vi skal ned ad indsatstrappen og sætte nogle forebyggende foranstaltninger ind i stedet for at skride til anbringelse. Vi har nogle unge, som er anbragt i hverdagene og hjemme i weekenderne. Det kan synes lidt skørt, for hvad er så ideen? Måske kunne man i stedet sætte ind med forebyggelse syv dage om ugen derhjemme, siger Stephanie Storbank

Dyre enkeltsager

Også på handicap- og psykiatriområdet er det brugt flere penge end forventet. Det skyldes fortrinsvis dyre enkeltsager på psykiatriområdet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce