Annonce
Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Det er efterhånden ved at være lang tid siden, at de danske veje har set ud som her, og det kan tydeligt ses på bundlinjen i Vejen Kommune. Arkivfoto: Kim Thorsen
Næsten halvdelen af budgettet til vinterens luner er sparet i løbet af 2019, lyder det fra kommunens vinteransvarlige medarbejder.

Vejen Kommune: Det er næppe ny viden for nogen, at hård frost og sne ikke ligefrem var en hyppig gæst henover landet i 2019, og ej heller er det i starten af 2020.

Det har betydet, at Vejen Kommune sparede hele 5 ud af de 11 millioner kroner, som det årlige budget til vinterberedskabet lyder på.

Sådan er bundlinjen ifølge Andrea Schultz, som er Vejen Kommunes vinteransvarlige i afdelingen for teknik og miljø.

- Pengene går tilbage i den samlede kommunekasse, for det er ikke sådan, at vi opsøger ekstraopgaver for at få dem brugt, siger hun.

Den vinteransvarlige har på nuværende tidspunkt ikke et samlet overblik i forhold til antallet af udkørsler med diverse saltkøretøjer for 2019, men tendensen var klar.

- Antallet af udkørsler var markant lavere end normalt på grund af de milde efterårsmåneder, og hidtil er vi i 2020 kun oppe på 5 udkørsler sammenlignet med normalt omkring 20, siger Andrea Schultz.

Annonce

Antallet af udkørsler var markant lavere end normalt på grund af de milde efterårsmåneder, og hidtil er vi i 2020 kun oppe på 5 udkørsler sammenlignet med normalt omkring 20.

Andrea Schultz, vinteransvarlig i Vejen Kommune

Salter præventivt

Dermed har der været relativt stille på Vej og Parks materialegård i Brørup, hvorfra kommunen råder over 13 lastbilspredere samt nogle traktorspredere og stispredere. Mildt vejr er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med ingen saltspredning.

- Vi har nogle gange udkald, hvor folk måske ikke kan forstå, at vi salter, men vejtemperaturen kan sagtens være under frysepunktet, selvom luften ikke er det. Så snart vi har en formodning om, at det bliver glat, er vi også forpligtet til at salte præventivt på de større veje, siger hun og henviser til kommunens vinterregulativ.

Ifølge Andrea Schultz er der under alle omstændigheder ingen risiko for, at Vejen Kommune brænder inde med en masse overskydende salt. Da vinteren 2019 startede, havde kommunen således ikke noget særlig stort saltlager liggende, som har hjemme i en hal på materialegården.

Tidligere blev budgettet til vinterberedskabet inddelt i fireårige perioder, men i foråret 2019 vedtog byrådet ifølge den vinteransvarlige at gå over til en mere forudsigelig model med fokus fra år til år.

Øremærker ikke millioner til andet

De mange sparede penge vækker naturligvis glæde hos formand for teknik og miljø i Vejen Kommune, Vagn Sørensen.

- Det kunne være rigtig fint at bruge pengene på noget andet, men hvis vi gjorde det, ville en hård vinter med overforbrug jo ramme serviceniveauet i andre dele af udvalgets budgetområde. Vi holder derfor fast i vores fremgangsmåde, siger udvalgsformanden.

Alle de sparede millioner i 2019 får da heller ikke fremadrettet Vagn Sørensen til at overveje et lavere budget til vinterens vejrudfordringer.

- I udvalget taler vi om budgettet til vinterberedskab hvert år, men faktisk har vi brugt mest tid på at overveje tilførsel af ekstra midler, da 2018 overskred budgettet, siger Vagn Sørensen.

Han hæfter sig også ved, at der trods manglende snedække sagtens kan være brug for saltning til eksempelvis at bekæmpe rimfrost på vejene.

- Jeg hører tit fra borgere, som undrer sig over saltning på vejene, når der en aften ikke er frostvejr, men ofte viser det sig, at temperaturen går under nul om natten, og så er vi jo på forkant, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce