Annonce
Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Det er efterhånden ved at være lang tid siden, at de danske veje har set ud som her, og det kan tydeligt ses på bundlinjen i Vejen Kommune. Arkivfoto: Kim Thorsen
Næsten halvdelen af budgettet til vinterens luner er sparet i løbet af 2019, lyder det fra kommunens vinteransvarlige medarbejder.

Vejen Kommune: Det er næppe ny viden for nogen, at hård frost og sne ikke ligefrem var en hyppig gæst henover landet i 2019, og ej heller er det i starten af 2020.

Det har betydet, at Vejen Kommune sparede hele 5 ud af de 11 millioner kroner, som det årlige budget til vinterberedskabet lyder på.

Sådan er bundlinjen ifølge Andrea Schultz, som er Vejen Kommunes vinteransvarlige i afdelingen for teknik og miljø.

- Pengene går tilbage i den samlede kommunekasse, for det er ikke sådan, at vi opsøger ekstraopgaver for at få dem brugt, siger hun.

Den vinteransvarlige har på nuværende tidspunkt ikke et samlet overblik i forhold til antallet af udkørsler med diverse saltkøretøjer for 2019, men tendensen var klar.

- Antallet af udkørsler var markant lavere end normalt på grund af de milde efterårsmåneder, og hidtil er vi i 2020 kun oppe på 5 udkørsler sammenlignet med normalt omkring 20, siger Andrea Schultz.

Annonce

Antallet af udkørsler var markant lavere end normalt på grund af de milde efterårsmåneder, og hidtil er vi i 2020 kun oppe på 5 udkørsler sammenlignet med normalt omkring 20.

Andrea Schultz, vinteransvarlig i Vejen Kommune

Salter præventivt

Dermed har der været relativt stille på Vej og Parks materialegård i Brørup, hvorfra kommunen råder over 13 lastbilspredere samt nogle traktorspredere og stispredere. Mildt vejr er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med ingen saltspredning.

- Vi har nogle gange udkald, hvor folk måske ikke kan forstå, at vi salter, men vejtemperaturen kan sagtens være under frysepunktet, selvom luften ikke er det. Så snart vi har en formodning om, at det bliver glat, er vi også forpligtet til at salte præventivt på de større veje, siger hun og henviser til kommunens vinterregulativ.

Ifølge Andrea Schultz er der under alle omstændigheder ingen risiko for, at Vejen Kommune brænder inde med en masse overskydende salt. Da vinteren 2019 startede, havde kommunen således ikke noget særlig stort saltlager liggende, som har hjemme i en hal på materialegården.

Tidligere blev budgettet til vinterberedskabet inddelt i fireårige perioder, men i foråret 2019 vedtog byrådet ifølge den vinteransvarlige at gå over til en mere forudsigelig model med fokus fra år til år.

Øremærker ikke millioner til andet

De mange sparede penge vækker naturligvis glæde hos formand for teknik og miljø i Vejen Kommune, Vagn Sørensen.

- Det kunne være rigtig fint at bruge pengene på noget andet, men hvis vi gjorde det, ville en hård vinter med overforbrug jo ramme serviceniveauet i andre dele af udvalgets budgetområde. Vi holder derfor fast i vores fremgangsmåde, siger udvalgsformanden.

Alle de sparede millioner i 2019 får da heller ikke fremadrettet Vagn Sørensen til at overveje et lavere budget til vinterens vejrudfordringer.

- I udvalget taler vi om budgettet til vinterberedskab hvert år, men faktisk har vi brugt mest tid på at overveje tilførsel af ekstra midler, da 2018 overskred budgettet, siger Vagn Sørensen.

Han hæfter sig også ved, at der trods manglende snedække sagtens kan være brug for saltning til eksempelvis at bekæmpe rimfrost på vejene.

- Jeg hører tit fra borgere, som undrer sig over saltning på vejene, når der en aften ikke er frostvejr, men ofte viser det sig, at temperaturen går under nul om natten, og så er vi jo på forkant, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce