Annonce
Erhverv

Færre virksomheder i Aabenraa tror på øget omsætning

Virksomhederne i Aabenraa Kommune har en afdæmpet optimisme til fremtiden. Arkivfoto: Mette Christine Schulz
Virksomhederne i Aabenraa Kommune har stadig optimismen i behold, men den er blevet mere afdæmpet.

Aabenraa: - Det er vigtigt for os at vide, hvad virksomhederne forventer sig af fremtiden.

Søren Lorenzen er stabs- og arbejdsmarkedsdirektør i Aabenraa Kommune, og han har sammen med kommunens arbejdsmarkedsudvalg nærstuderet det virksomhedsbarometer, som jobcentret udarbejder to gange om året. Barometeret er en systematisk undersøgelse af virksomhedernes behov og forventninger til fremtiden og understøtter blandt andet beskæftigelsesplanens mål om, at virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Stabs- og arbejdsmarkedsdirektøren er ikke i tvivl om undersøgelsens konklusion.

- Der er generelt stadig optimisme blandt virksomhederne, men den er blevet lidt mindre, siger Søren Lorenzen.

I undersøgelsen for andet halvår 2019 har 218 virksomheder i Aabenraa Kommune deltaget. Det omfatter næsten 4000 medarbejdere svarende til lidt over 16 procent af arbejdspladserne i kommunen.

Annonce
Det kunne være fint, hvis der blev ansat nogle flere elever.

Ejler Schütt, formand for arbejdsmarkedsudvalget

Ansæt flere elever

Barometeret viser, at der er en afdæmpet optimisme til fremtiden. Andelen af virksomheder, der forventer øget omsætning er nemlig på 34 procent, og det er 15 procent point lavere end målingen for andet halvår 2018.

Andelen af virksomheder i Aabenraa Kommune, som forventer at skulle ansætte medarbejdere ligger også en smule under andelen for samme periode sidste år. Der er dog fortsat flere virksomheder, som forventer at ansætte flere medarbejdere i forhold til andelen af virksomheder, som forventer færre medarbejdere.

Mange af virksomhederne, som har deltaget i undersøgelsen, oplever også fortsat udfordringer med at rekruttere arbejdskraft, mens en stort set uændret andel af virksomhederne regner med at ansætte elever de kommende seks måneder. Det drejer om 12 procent, og det er et lille nøk lavere end andet halvår 2018.

Den udvikling er formanden for arbejdsmarkedsudvalget ikke helt tilfreds med.

- Det kunne være fint, hvis der blev ansat nogle flere elever, siger Ejler Schütt (DF).

I undersøgelsen bliver virksomhederne også bedt om at komme med en vurdering af jobcentrets service. Resultatet faldt pænt ud for Aabenraa Jobcenter. På en skala fra 1-7, hvor 7 er bedst, er den gennemsnitlige 5,8 i forhold til tilfredsheden med serviceniveauet på jobcentrets kerneydelser. Det er en lille stigning i forhold til første halvår 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce