Annonce
Indland

Fætre kendt skyldige i dødsvold mod 42-årig rumæner

Hvor høj en straf, to mænd skal have for at være skyld i rumæners død, bliver afgjort på mandag.

To fætre på 27 og 30 år er ved Retten i Hjørring onsdag blevet kendt skyldige i vold med døden til følge. Det skriver Nordjyske og Ekstra Bladet.

Dermed har dommere og nævninger i sagen ikke fundet det bevist, at der var tale om drab, da en 42-årig rumæner blev tæsket til døde i oktober sidste år. Det havde anklagemyndigheden ellers rejst tiltale for.

Dommen - og dermed straffen - mod de to mænd falder ifølge TV2 Nord mandag.

Om morgenen lørdag den 13. oktober blev den 42-årige rumæner fundet liggende på et fortov i Hirtshals. Det var et avisbud, der fandt manden omkring klokken 05.30 og slog alarm til politiet.

En obduktion har vist, at manden døde som følge af et brutalt overfald, hvor han blev sparket, slået og trampet i hovedet.

I første omgang blev de to fætre anholdt og sigtet for vold med døden til følge, men det blev siden vekslet til en tiltale for drab.

Anklager Mikkel Holdensgaard har fra begyndelsen slået fast, at de to mænd bør blive dømt for vold med døden til følge, hvis de ikke kan dømmes for drab. Og det er altså netop det, retten har fundet tilstrækkelige beviser for.

Ifølge anklagemyndigheden var der muligvis tale om en hadforbrydelse, da fætrene overfaldt den herboende rumæner. Mikkel Holdensgaard har i hvert fald argumenteret for, at dommen skal føres ind under straffelovens paragraf 81, nummer seks.

Ifølge denne bestemmelse kan straffen stige, hvis det kan bevises, at forbrydelsen er sket på baggrund af for eksempel etniske oprindelse, tro eller seksuel orientering. Det kaldes i daglig tale også for en hadforbrydelse.

Den 27-årige mand har erkendt grov vold, mens hans fætter nægter sig skyldig i anklagerne mod ham. Han har kun erkendt at have slået rumæneren i maven.

De tre mænd mødte hinanden på et værtshus forud for overfaldet. Blandt andet er der blevet afspillet video fra overvågningskameraer, som viser, at rumæneren forlod værtshuset sammen med en af de tiltalte.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce