Annonce
Læserbrev

Fætter og kusine fest i byrådet

Læserbrev: Det har tilsyneladende været fest og hygge ved byrådets vedtagelse af næste års budget. Alle har takket hinanden, som var det en fætter-kusine fest. De seneste dage har den lokale presse været spækket med glade politikere der kunne fortælle, om alt det gode de vil gøre for borgerne.

Og det er da vidunderligt. Men noget nager. For kan en sådan gavebod nu også passe?

Forud for de politiske forhandlinger om budget 2020, forlød det nemlig, at kommunen skulle finde besparelser for 50 mio. kr. Hvor blev de af? Hvordan kan besparelser på 50 mio.kr. ende med en gavebod til borgerne?

En gennemgang af budgetmaterialet fra byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår der en række ikke nærmere specificeret poster benævnt ”budgetreducerende tiltag”, uden oplysninger om hvad det dækker over.

Når nu rusen over enighed og gavebod har lagt sig blandt byrådspolitikerne, må det være borgernes ret til at vide, hvor er det så der skal spares?

Vi har hørt om besparelser på de handikappedes ledsagerordninger. Og op til tre mio. kr. på STU, som er en ungdomsuddannelse for unge med særligt behov, men hvad ellers? Er det folkeskolen? Er det hjemmeplejen? Dagplejen? Børnehaverne? Overførselsindkomster?

Eller har man tænkt sig endnu en omgang rationaliseringer, læs: medarbejderstress? Eller er det øget udlicitering, læs: ringere serviceniveau og dårligere arbejdsmiljø? Eller noget helt tredje? Foreløbig blæser svaret i vinden, mens politikerne soler sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce