Annonce
Livsstil

Fødevarefællesskab i Herslev skaber jobs til STU-elever

STU-elev Rune Holm arbejder på Herslev Bryghus to gange om ugen. Det er med til at forberede ham på et arbejdsliv, hvor han skal varetage reelle opgaver, siger Carsten Hansen, leder af Østagergård. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Landliv: Bo-, uddannelses- og beskæftigelsestilbuddet Østagergård står bag fødevarefællesskab i Herslev. Virksomhederne i fødevarefællesskabet vil finde nye veje til fremtidens bæredygtige lokale fødevaresystemer, men også skabe plads på arbejdsmarkedet til socialt udsatte. Det nyder de unge fra STU-uddannelsen godt af.

Duften af humle og gær giver landluften en uvant skarphed. Så langt øjet rækker er der marker, og midt i det hele, på Kattingevej 16, ligger Herslev Bryghus. Bryghuset er en del af fødevarefællesskabet "En del af Herslev", og inde i gårdbutikken er Rune Holm ved at sætte øl op. Han 30 år og er ved at tage en STU på bo-, uddannelses- og beskæftigelsestilbuddet Østagergård, som ligger 22 kilometer væk. Siden "En del af Herslev" blev etableret i 2017, har de unge på STU-uddannelsen haft mulighed for at øve sig på arbejdslivet og måske også få et job i de 11 virksomheder, der er del af fødevarefællesskabet.

Det er ret unikt, siger Carsten Hansen, der både er leder på Østagergård og en af hovedarkitekterne bag "En del af Herslev".

- Det her projekt har to ben. Det ene er at udvikle bæredygtige produkter af høj kvalitet, og det andet er at få socialt udsatte unge ind i et erhvervsnetværk, hvor de bliver opfattet som en reel ressource, siger han og tilføjer, at de på Østagergård alt for tit oplever, at de unge bliver sendt ud i en form for pseudo-beskæftigelse, hvor de slet ikke bliver udfordret.

- Vores unge kan for eksempel have traktorkørekort, og så bliver de sat til at slå græs med en havetraktor. Det er ikke tilfredsstillende eller udviklende for dem. I det her fællesskab bliver de unge sendt ud i rigtige jobs - de har rigtige arbejdsopgaver, siger han.

Annonce

En del af Herslev

En del af Herslev blev stiftet i 2017 af Carsten Hansen, leder af Østagergård, Tore Jørgensen, grundlægger af Herslev Bryghus, og Mikkel Friis holm, som har Friis-Holm Chokolade.

En del af Herslev” er et privat selskab og en socialøkonomisk virksomhed, som har en ambition om at finde nye veje til fremtidens bæredygtige nære fødevaresystemer.

I dag omfatter “En del af Herslev” 11 virksomheder, heriblandt Kattinge Kraut, Birthesminde, Hanebjerggård og Mørk kaffe.

Virksomhederne samarbejder på kryds og tværs og udnytter hinandens ressourcer. Eksempelvis bliver masken fra Herlev Bryghus brugt som foder på Østagergård, som har kvæg. Derudover har virksomhederne fokus på at skabe et sundt og dynamisk samfund i balance, hvor også socialt udsatte har et meningsfuldt arbejdsliv.

Gårdene er blevet for store

I gamle dage var det almindeligt at sende unge med nedsat funktionsevne ud på gårdene for at arbejde, men det er ikke længere muligt, forklarer Carsten Hansen.

- Det var en god løsning, for naturen er god for sårbare sind. Men i dag er landbrugene blevet kæmpestore, og så er der ikke længere plads til vores unge, siger han.

Med sig ud til Herslev Bryghus har han fire nye elever på Østagergård. De er med, fordi de har godt af at se, hvad Rune Holm laver, når han er på arbejde.

- Mange af vores unge ved ikke, hvad det betyder at have et arbejde. Derfor er det rigtig godt at give dem nogle billeder på arbejdslivet; Hvad laver man, hvornår står man op, hvordan samarbejder man med andre og så videre, siger Hans Carsten Hansen.

Udover at sætte øl op på hylder, feje og sætte etiketter på flasker og poser henter Rune Holm også øl fra lageret.

- Jeg kan bare godt lide at være her. Her er mange forskellige opgaver siger han, mens han spejder efter de rigtige øl blandt fustager, øltønder papkasser og ølflasker i den store lagerhal.

Det er efterhånden et år siden, at Rune Holm startede med at komme i bryghuset. To gange om ugen fra klokken 13-15 hjælper han til i bryghuset, og de resterende tre dage har han blandt andet botræning på Østagergård.

Det er en nødvendig kombination, fortæller Hans Carsten Hansen.

- Vores unge bliver ved med at komme på gården. Det er her, vi hjælper dem med at udvikle deres sociale kompetencer, siger han.

Reelle opgaver

Selvom de unge ikke kan det, som andre unge på samme alder kan, kan de sagtens være en vigtig del af en virksomhed. Det forklarer Tina Unger, der er direktør i "En del af Herslev".

- Der er virkelige opgaver til dem - de hjælper til med at løse reelle opgaver. Og så er virksomhederne også stolte over at kunne give plads til unge, der måske er lidt anderledes end hvad vi er vant til, siger hun og tilføjer, at der for halvandet år siden blev holdt et møde på Herslev Bryghus, hvor man talte med de ansatte om, hvordan man kunne videreudvikle fødevarefællesskabet.

- De ansatte blev spurgt om, hvad de var mest stolte over, når snakken ude i byen faldt på “En del af Herslev”, og rigtig mange af dem nævnte samarbejdet med Østagergård som det, de var mest stolte over, siger Tina Unger.

Men det er ikke bare lige noget, man gør - matcher unge med virksomheder. For at alle parter skal have noget godt ud af samarbejdet, så kræver det en stor portion forarbejde. Det er for eksempel vigtigt, at der er lavet helt klare aftaler i forhold til, hvad den unge skal bidrage med. Så skal der også være en fast kontaktperson i virksomheden.

På Herlev Bryghus er Marianne Dalgaard Jensen kontaktperson for Rune Holm. Når han møder ind, fortæller hun ham, hvad han skal lave.

- Det er vigtigt, at vi får skabt et samarbejde om tingene. Jeg har ikke en skabelon for, hvordan jeg tager imod de unge - jeg gør de ting, som føles rigtige.

Østagergård

Østagergård er et integreret bo-, uddannelses,- og beskæftigelsestilbud for cirka 75 unge og voksne

Tilbuddet er målrettet mennesker i alderen 16-55 år med nedsat psykisk og/eller social funktionsevne og med behov for støtte, vejledning og struktur i hverdagen.

Institutionens centrum og udspring er gården Østagergård, som er en biodynamisk drevet landbrugsbedrift.

Der findes seks forskellige STU-linjer på gården: landbrug, gartneri, hesteskole, mølleri, snedkeri og køkken.

Fast job i sigte

Udover Rune Holm arbejder to andre unge fra Østagergård også på Herslev Bryghus. Lejre Mikropølsemageri har en åbning, men der er ikke fundet et godt match endnu, fortæller Tina Unger.

- Der er bare ikke et rigtig godt match lige nu, og så skal man ikke presse på. Det er vigtigt, at man starter fra det bedste udgangspunkt, siger Tina Unger.

På Ledreborg Gods, som også er en del af “En del af Herslev” er Casper Nielsen og Tobias Fabian lige startet i job. Det er første gang, at Ledreborg Gods har taget imod unge fra Østagergård, fortæller Carsten Hansen.

- Godsejeren og jeg brugte lang tid på at finde en passende ramme og tale igennem, hvordan man kan skabe en god arbejdsplads for unge som Kasper og Tobias.

Med tiden er det meningen, at Casper Nielsen og Tobias Fabian skal glide over i en reelle fastansættelser. Noget der ser ud til at kunne bliver en succes, hvis man skal dømme ud fra den energi, de lægger i deres arbejde, da vi møder dem på Ledreborg Gods.

De står i brænde til halsen og er ved at stable det pænt. De grove stykker bliver gemt lidt væk, og de pæne kommer forrest. Solen skinner fra en blå himmel, og begge drenge sveder.

- Vi har begge været ude i det virkelige arbejdsliv, så det er derfor, vi kan klare det her, siger Kasper Nielsen.

Han er godt tilfreds med de opgaver, som han indtil nu er blevet præsenteret for på Ledreborg Gods.

- Jeg kan godt lide at være her. Det kan vi begge. Vi er begge til naturen, og vi kan godt klare forskellige opgaver. Vi behøver ikke helt så faste rammer, siger Casper Nielsen.

STU-elever Casper Nielsen og Tobias Fabian startede på Ledreborg Gods for 14 dage siden. Med tiden er det meningen, at de skal ansættes på fuld tid. Foto: Birgitte Carol Heiberg

En plads i lokalsamfundet

Udover at være en del af “En del af Herslev”, så er Østagergård også en meget aktiv del af lokalsamfundet i Jystrup, hvor bo-, uddannelses- og beskæftigelsestilbuddet ligger. For eksempel arbejder de unge fra STU’en på kirkegården og i Brugsen. Det er nemlig enormt vigtigt, at de unge kommer ud og får en følelse af, at de kan bidrage med noget, forklarer Carsten Hansen.

- Det er vigtigt, at vores unge oplever, at de bliver betragtet som almindelige unge. Der ligger en stor anerkendelse i at være en del af en arbejdsplads. Normalt er de sammen med folk, som bliver betalt for at være sammen med dem, men her bliver de selv betalt. Det betyder noget, lyder det fra Carsten Hansen.

Cirka 75 unge og voksne har deres daglige gang på Østagergård. Nogle af dem bor der, mens andre arbejder på gården, som er en biodynamisk drevet landbrugsbedrift med 185 hektar jod og skov.

Når man inviterer unge med udfordringer ind i en virksomhed, er det vigtigt, at der er faste rammer for samarbejdet. På Herslev Bryghus er Marianne Dalgaard Jensen kontaktperson for Rune Holm. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Østagergård er et en biodynamisk drevet landbrugsbedrift med heste, køer, katte osv. - Naturen er udgangspunktet for alt, hvad vi gør, fortæller forstander Carsten Hansen. Birgitte Carol Heiberg
På Østagergård producerer eleverne mel, som så bliver solgt i butikkerne eller byttet til noget andet i fødevarefællesskabet "En del af Herslev". Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der findes seks forskellige STU-linjer på Østagergård: landbrug, gartneri, hesteskole, mølleri, snedkeri og køkken. Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce