Annonce
Varde

Fødevareminister besøgte landbrug som kan få os til at spise bøffer med god klimasamvittighed

Klimavenligt kød kan blive en eksportsucces. Jens Krogh og fødevareminister Mogens Jensen (S). Foto: André Thorup
Kan det lade sig gøre at fremstille en klimavenlig bøf, som ville kunne få selv Greta Thunbergs tænder til at løbe i vand? Ja, men...

Strellev: Meget tyder på, at landmand Jens Krogh har opskriften, som burde kunne få selv den mest forhærdede Greta Thunberg-fan til at spise oksekød med god samvittighed. Jens Krogh driver i hvert fald et landbrug, som har regeringens bevågenhed.

Mandag var fødevareminister Mogens Jensen (S) på besøg hos den økologiske landmand i Strellev ved Ølgod. Jens Krogh har 140 malkekøer. Han driver sit landbrug på en måde, så det er uden klimabelastning. Det er ministeren lydhør over for. Så spørgsmålet måtte jo komme:

Er Jens' produktion et eksempel på, at vi kan drikke mælk og spise kød med god samvittighed?

- Ikke alene at vi kan gøre det, men også, at det er en god eksportvare, siger Mogens Jensen om den metode, som Jens Krogh har drevet landbrug på, og som betyder, at vi i disse klimatider kan få en bøf, som ikke bidrager til det menneskeskabte CO2-udslip.

Annonce

Formand

Jens Krogh er formand for mejeriet Naturmælk, som fysisk ligger ved Tinglev.

Kødtilbageholdende kvægavler

Sagens hovedperson Jens Krogh er selv en smule tilbageholdende, når det gælder CO2-frit-kød. Det kan produceres men ikke i kæmpe mængder. Der skal et lavere forbrug af kød til, hvis vore kostvaner skal være CO2-neutrale, mener Jens Krogh.

Han havde fødevareministeren på frokost:

- Der skulle fiskes efter kødet i salaten. Det er fremtiden ikke at spise så meget kød, siger kvægavleren.

- På den måde kan vi måske brødføde hele verden, siger Jens Krogh om tilbageholdenhed, når det komme til kød.

Jens Krogh vurderer samtidig, at en mængde økologiske fødevarer fremstilles så klimaneutralt, at de ikke burde pirke til nogens klimasamvittighed.

Fødevareministeren lagde under sit besøg ikke skjul på, at de klimamålsætninger, som Jens Krogh har sat kan bidrage til, at regeringen kan nå klimamålsætningen.

Denne målsætning er, at Danmark skal nedsætte sig CO2-forbrug med 70 procent frem til 2030.

Mogens Jensen brugte nogle timer hos Jens Krogh. Ministeren karakteriserer landbruget i Strellev som et mønsterlandbrug.

Fødevareminister Mogens Jensen på gårdbesøg hos Jens Krogh i Strellev. Foto: André Thorup
Mogens Jensen (S) på det, han betegner som et mønsterbrug. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

112

Lastbiluheld med skinker: Vindmølletransport får 22 timers ufrivilligt ophold i Ribe

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce