Annonce
Erhverv

Fødevareproducenter blev inspireret af øko-bonde

Jes Hjort fra Økotopen i Darum inspirerede nuværende og kommende producenter af lokale fødevarer ved workshop i Ribe. Arrangementet var del af nyt fødevareprojekt. Arkivfoto: Andre Thorup
Omkring 20 nuværende og kommende producenter af fødevarer blev på Danhostel i Ribe inspireret af økofarmer Jes Hjorth fra Økotopen i Darum. Arrangementet var en del af nyt fødevareprojekt, der skal sende flere lokalt producerede grøntsager til restauranter i nyt netværk.

Ribe: Kan man leve af at producere grøntsager på bare 600 kvadratmeter? Ja, er svaret fra manden bag Økotopen i St. Darum, Jes Hjort. Efter at have solgt firmapensioner i seks år lever han nu et helt andet liv på en marskgård fra 1688, hvor han bor med sin kone og tre små børn.

Fredag eftermiddag inspirerede Jes Hjort og gav gode råd om prissætning, branding og kundekontakt til godt 20 mindre producenter og andre, der gerne vil gøre fødevarer til en levevej. Arrangementet på Danhostel Ribe indgår i EU-projektet Baltic Sea Food, der skal udvikle producenter af lokale kvalitetsfødevarer i 10 østersølande. Sydvestjylland er dansk testregion.

- Jeg vidste ikke meget om grøntsager og sociale medier, da jeg begyndte, og er nu i gang på tredje år på fuld tid. Jeg bruger megen energi på at snakke om, hvor let det egentlig er at brande og markedsføre sine produkter, hvis man griber det rigtigt an. Det er simple ting, folk bare skal have ind i hovedet, hvis de vil lykkes med lokal og bæredygtig fødevareproduktion, siger Jes Hjort.

En af deltagerne i mødet, Kresten Sørensen, begyndte at dyrke økologiske jordbær på en hektar jord ved forældrenes gård nær Gredstedbro i fjor. Når han til sommer er færdig på Kjærgaard Landbrugsskole, overtager han og kæresten gården med 20 hektar, der nu drives med planteavl.

Annonce

Baltic Sea Food

Et treårigt EU-projekt, hvor formålet er at udvikle en distributionsmodel, der understøtter producenter af lokale fødevarer i landdistrikter i 10 lande omkring Østersøen.

Baltic Sea Food er finansieret af blandt andet Interreg Baltic Sea Region med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Business Region Esbjerg er gennem fødevarenetværket Sydvestjyske Smagsoplevelser udvalgt som dansk testregion. Projektet har en finansiel ramme på godt 2,4 mio. euro og varer frem til 30. september 2020.

Fælles løsninger

- Jeg vil hellere dyrke grøntsager end at sidde på en traktor. I år vil jeg gerne udvide med sukkerærter og sukkermajs, og indlægget fra Jes gav indsigt i, hvordan man går til markedsføringen af produkterne, siger Kresten Sørensen, mens også Lone Christiansen fra Sig ved Varde med familien drømmer om at finde en gård med mere jord at dyrke, og så kan det vokse ud over hobbyplanet.

- Jeg kunne godt tænke mig allerede i år at udbyde grøntsagskasser med kartofler, majroer, ærter og kål, som jeg kan afsætte til fire-fem familier. Jeg følger Jes på Instagram, og hans tilgang med at se muligheder i stedet for begrænsninger er meget inspirerende, siger Lone Christiansen.

Business Region Esbjerg er den danske deltager i det treårige projekt, Baltic Sea Food, og det foregår via fødevarenetværket Sydvestjyske Smagsoplevelser, hvor ca. 65 producenter er med. Projektkoordinator Knud Hjortlund Hansen oplyser, at restauranter i netværket efterspørger flere lokalt producerede grøntsager som råvarer.

- Det kræver, at de lokale fødevarer, for eksempel kød og grøntsager, er til at få fat i, og at producenterne har den rette forretningsforståelse. Vi er i testfasen i projektet, hvor vi forsøger at koble producenter og restauranter sammen om fælles løsninger på at få produkterne frem. Seks-otte restauranter har meldt sig, og flere er interesserede i at få bragt via en fødevaregrossist eller en til to fragtmænd med distribution et par gange om ugen. På den måde kan vi få gang i afsætningen, siger Knud Hjortlund Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce