x
Annonce
Sydjylland

Fødevarestyrelse advarer mod vildsvinepølse fra ulovligt slagteri i Sønderjylland

Et anonymt tip førte onsdag aften Fødevarestyrelsens rejsehold til en adresse omkring Toftlund i Sønderjylland. Herfra solgte ejeren af ejendommen spegepølser lavet på et vildsvin, som han havde skudt i Tyskland og taget med til Danmark. Det får styrelsen til at opfordre køberne til at levere pølserne tilbage eller smide dem ud, da ejeren blandt andet ikke havde dokumentation for håndteringen af dyrene. Arkivfoto: Gregor Fischer/Ritzau Scanpix
Forbrugere, der har købt vildsvinepølse fra en ejendom omkring Toftlund i Sønderjylland, skal smide varerne ud eller levere dem tilbage, oplyser Fødevarestyrelsen efter et besøg onsdag aften.

Sundhed: Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, som har købt vildsvinespegepølser fra en ejendom omkring Toftlund, til at levere varerne tilbage eller smide dem ud.

Det sker, efter at styrelsen rejsehold på baggrund af et anonymt tip onsdag aften besøgte en adresse i Sønderjylland. Herfra solgte ejeren af ejendommen spegepølser lavet på et vildsvin, som han havde skudt i Tyskland og taget med til Danmark, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Ejeren kunne ikke dokumentere, hvordan spegepølserne var produceret og opbevaret. Endvidere havde hans virksomhed ikke den lovpligtige registrering hos Fødevarestyrelsen. Dermed har virksomheden ikke været underlagt Fødevarestyrelsens smileykontrol af blandt andet hygiejne og skadedyrssikring, lyder det fra styrelsen.

Annonce

Ingen sammenhæng med svinepest

Karen Olesen, der er ansat i styrelsens rejsehold, understreger over for avisen, at sagen ikke skal ses i sammenhæng med frygten for svinepest.

- Der er tale om spegepølse fra Tyskland, og svinepest er konstateret i Polen 20 kilometer fra den tyske grænse. Så den på led er vi ikke bekymrede, da der heldigvis endnu ikke er konstateret svinepest i Tyskland, forklarer Karen Olesen.

Ejendommen ligger nogle kilometer nord for Toftlund. Ifølge registre har en tømrervirksomhed hjemme på adressen. Det lykkedes ikke avisen torsdag at få kontakt til ejeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Annonce