Annonce
Kolding

Har du købt disse kosttilskuds-produkter, så pas på: Kan give hjerneblødninger, hjertestop og leverskade

Fødevarestyrelsen advarer nu mod flere kosttilskud hos virksomheden IronYou fra Kolding. Flere af stofferne kan medføre akutte hjerneblødninger, hjertestop og skader på lever og skjoldbruskkirtel. Arkivfoto: Steffen Nielsen
Fødevarestyrelsen advarer mod en lang række kosttilskud fra virksomheden IronYou fra Kolding. Produkterne kan medføre akutte hjerneblødninger, hjertestop og skader på lever og skjoldbruskkirtel.

Kolding: Hvis du har købt kosttilskud fra den Koldingbaserede virksomhed IronYou, så bør du overveje at kassere dem.

Sådan lyder opfordringen fra Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse, efter man har fundet sundhedsskadelige stoffer i hele 57 produkter hos virksomheden.

Mere præcist har man fundet de kemiske stoffer og planteingredienser 1,3-Dimethylamylamin, der også kendes som DMAA, Withania somnifera, som kendes under navnet Aswagandha, Tribulus Terrestris og Huperzin A.

Annonce

DMAA kan medføre akutte hjerneblødninger og hjertestop, Aswagandha kan skade skjoldbruskkirtlen, Tribulus Terrestris kan medføre leverskader, og Huperzin A påvirker centralnervesystemet og giver akutte muskelrystelser og inkontinens.

Virksomheden holder til i Kolding og har en butik på Søndergade, men den sælger primært produkter på hjemmesiden Ironyou.dk.

JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra ejeren af IronYou, men uden held. Derfor har avisen været forbi butikken i Kolding, hvor man fik en medarbejder bag disken i tale.

Den unge mand talte ikke dansk, men fortalte, at han vidste, Fødevarestyrelsen havde undersøgt produkter hos virksomheden. Han var dog ikke bekendt med, at virksomheden sælger sundhedsskadelige produkter, men gav JydskeVestkysten lov til at undersøge varerne i butikken.

Her fandt avisen dog ikke nogle af de sundhedsskadelige produkter, men det krævede blot en enkelt søgning på virksomhedens hjemmeside at finde flere af de sundhedsskadelige produkter.

Fødevarestyrelsen opfordrer til, at man grundigt søger efter informationer på de kosttilskud, man køber online.

Det kan ske på Fødevarestyrelsens egen hjemmeside, hvor man kan se, om et produkt er anmeldt som kosttilskud i Danmark og derfor bliver undersøgt for skadelige indholdsstoffer.

De sundhedsskadelige produkter

Oversigt over kosttilskud med indhold af Ashwagandha solgt fra www.ironyou.dk

  • Trec Nutrition - Asgwagandha 800 - 60 caps
  • Trec Nutrition - Ashwagandha Max - 60 caps
  • Solgar - Ashwagandha Root Extract - 60 vcaps
  • CNP - Ashwagandha - 60 caps
  • Zein Pharma - Ashwagandha extrakt - 120 caps
  • Yamamoto - Ashwagandha - 30 caps
  • Swanson - Ashwagandha Ultimate KSM-66 - 60 vcaps
  • Swanson - Ashwagandha Extract - 60 caps
  • Swanson - Tumeric, Ashwagandha & Ginseng Complex - 60 caps
  • Swanson - Adaptogenic Herbal Complex - 60 caps
  • Now - Ashwagandha Extract - 180 vcaps
  • Now - Ashwagandha Extract - 90 vcaps
  • Olimp - Ashwagandha 600 sport - 60 caps
  • Revive - Ashwagandha - 60 vcaps
  • SeekingHealth - Ashwagandha Extract - 60 vcaps
  • Jarrow Formulas - Ashwagandha - 120 vcaps
  • Health Tru Nutrition - Ashwagandha (KSM-66) - 90 vcaps
  • Essence - Ashwagandha - 90 tablets
  • Doctor's best - Ashwagandha with Sensoril - 60 vcaps
  • Applied Nutrition - Ashwagandha KSM-66 - 60 caps
  • AllNutrition - Ashwagandha + Guarana - 30 caps
  • AllNutrition - Ashwagandha Forte - 90 caps
  • Life Extension - Optimized Ashwagandha Extract - 60 vcaps
  • Osavi - Ashwagandha Extra - 60 vegan caps
  • Osavi - Ashwagandha Extra - 120 vegan caps
  • Vitality - Ashwagandha - 60 vcaps
  • BioTechUSA - Ashwagandha - 60 caps.

Oversigt over kosttilskud med indhold af Tribulus terrestris solgt fra www.ironyou.dk

  • Trec - TriBulon - 60 caps
  • Trec - TriBulon - 120 caps
  • Trec - TriBulon Black - 60 caps
  • Trec - TriBulon Black - 120 caps
  • San - Tribuvar 1000 - 90 tabs
  • San - Tribuvar 1000 - 180 tabs
  • Olimp - Tribusteron 60 - 120 caps
  • Olimp - Tribusteron 90 - 120 caps
  • Swanson - Full Spectrum Tribulus Fruit - 90 caps
  • Swanson - Mega Tribulus Extract - 120 caps
  • Swanson - Tribulus Terrestris Extract - 60 caps
  • Universal Nutrition - Tribulus Pro - 110 caps
  • Holland & Barrett - Tribulus Terrestris Extract - 90 caps
  • Weider - Premium Tribulus - 90 caps
  • Now Sports - Tribulus 500 mg - 100 vcaps
  • Now Sports - Tribulus 1000 mg - 90 tabs
  • Now Sports - Tribulus 1000 mg - 180 vcaps
  • Now Sports - Tribulus Extreme - 90 vcaps
  • MuscleTech - Platinum Tribulus - 100 caps
  • Gat Sport - Tribulus - 90 vcaps
  • Nutrex - Tribulus Black 1300 - 120 caps
  • Gaspari Nutrition - Tribulus - 90 caps
  • EVLution Nutrition - 100% Tribulus - 60 vcaps
  • Essence Nutritin - Tribulus Terrestris - 90 tablets
  • BioTechUSA - Tribulus Maximus - 90 tabs
  • Allnutrition - Tribulus - 100 caps.

Oversigt over kosttilskud med indhold af Huperzin A solgt fra www.ironyou.dk

  • Life Extension - Huperzine A, 200 mcg - 60 vcaps
  • Swanson - Maximum-strength Huperzine A, 200 mch - 30 caps
  • Swanson - Huperzine A, 50 mcg - 60 caps.
Annonce
Kultur For abonnenter

Da han blev fyret og havde kærestesorger, var det klubben, der samlede ham op: Hother er biker for life

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Mystisk blomstertyveri: Alle friske skud fra Eriks havekrukker klippet af – gerningsmænd jagter måske farlig rus

Haderslev For abonnenter

Det krævede et prisdyk på 50 procent: Sønderjyllands billigste hus er endelig blevet solgt

Navne For abonnenter

Morten har brugt 250.000 kroner på sin sportsvogn: Nu tør han ikke at køre i den

Aabenraa For abonnenter

Den genvalgte formand: - Man sagde, at vi ville forsvinde som dug for solen, men vi er her stadig

Se med her: Statsministeren svarer på læsernes spørgsmål op til folkeafstemningen

EfB For abonnenter

Live: EfB spiller sæsonens sidste kamp - to mål i første halvleg

Sydjylland For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Sønderborg

78 år gammel kiosk slår dørene op for sidste gang: - Det er da virkelig vemodigt

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Sønderborg

Oldtimerløbet gav 80.000 kroner væk: 30 år med motornostalgi i Gråsten havde rekordtilmelding

Sønderborg For abonnenter

Direktøren faldt pladask for frisøren: Jeg måtte ha' hende

Sydjylland

Avisens journalist endte på Tour de France-etape ved et rent tilfælde: Nu deler han ud af sine tips og gode råd, så du selv kan cykle turen

Annonce