Annonce
Sydjylland

Smid kødet ud: Fødevarestyrelsen lukker ulovlig slagter

Fødevarestyrelsen opfordrer de, der har handlet med ejeren, til at levere varerne tilbage eller smide dem ud, da fødevarerne kan være sundhedsskadelige. Arkivfoto: Colourbox
Folk, der har købt kød fra den nu lukkede slagter, anbefales af Fødevarestyrelsen til at smide det ud.

Rømø. Forbrugere, der har købt fåre- eller lammekød fra Vestervej 21 på Rømø, skal levere varerne tilbage eller smide dem ud.

Sådan lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsens Rejsehold, der onsdag lukkede en ulovlig slagterbutik på Rømø i Vadehavet. Det oplyses i en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen. Salg af fødevarer fra adressen har ikke været registreret hos Fødevarestyrelsen. Dermed har virksomheden ikke været underlagt Fødevarestyrelsens smileykontrol af blandt andet hygiejne og skadedyrssikring.

Lukningen af slagteren sker, efter at Fødevarestyrelsens Rejsehold har fundet ud af, at håndteringen af fåre- og lammekødet er sker i en beskidt, tidligere hestestald. Håndteringen af kød er desuden sket blandt bildæk og spindelvæv.

- I et udhus uden kølefaciliteter fandt Rejseholdet tre slagtekroppe og et parteret og pakket lam, uden dokumentation for om dyrene har været underlagt den lovpligtige dyrlægekontrol. Dermed kan Fødevarestyrelsen ikke afvise, at dyrene har været syge, inden de blev slagtet, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.

Ejeren har ikke villet oplyse Fødevarestyrelsen om, hvem der har købt kød fra ejendommen. Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen de, der har handlet med ejeren, til at levere varerne tilbage eller smide dem ud, da fødevarerne altså kan være sundhedsskadelige. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding For abonnenter

Efter forligsbrud: SF og Enhedslisten på vej ud i det politiske mørke

Annonce