Annonce
Kultur

Fødselsdagskoncert for Beethoven i Jerne

Pianisten Christina Bjørkøe spiller værker af den store komponist, og digteren Niels Hav læser digte fra sin nye bog "Øjeblikke af lykke" i Jerne Sognehus den 24. marts. PR-foto.
I anledning af 250-året for Beethovens fødsel er der både musik og poesi i Jerne Sognehus den 24. marts om aftenen, hvor der spilles værker og læses digte op med afsæt i komponisten vitale værker.

Esbjerg: I anledning af 250-året for Beethovens fødsel spiller pianisten Christina Bjørkøe værker af den store komponist, og digteren Niels Hav læser digte fra sin nye bog "Øjeblikke af lykke", som tager afsæt i komponisten vitale værker.

Det sker tirsdag den 24. marts klokken 19.30, og der er fri entré til fødselsdagsarrangementet, hvor Christina Bjørkøe spiller Beethovens sene sonater.

Christina Bjørkøe har indspillet Beethovens Diabelli Variationer, og Niels Hav har skrevet en ny glødende digtsamling, "Øjeblikke af lykke", som netop er udkommet, og som er en bog om de store følelser og tilværelsens enkle kendsgerninger.

Christina Bjørkøe har en stor international baggrund. Hun var elev af Therese Koppel, og blev som 19-årig optaget på Juilliard School i New York. Efter årene i USA afsluttede hun sine studier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har siden givet talrige koncerter som solist og kammermusiker herhjemme og i udlandet. Hun har desuden modtaget adskillige priser og legater, blandt andet P2-prisen.

Niels Hav har udgivet en række digt- og novellesamlinger, og hans poesi er oversat til mange sprog. Senest var han i Brasilien for at deltage i bogmessen i Rio de Janeiro, da et udvalg af hans digte udkom i portugisisk oversættelse. Niels Hav har blandt andet modtaget Statens Kunstfonds tre-årige legat.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce