Annonce
Aabenraa

Følelser kan også udtrykkes med hænderne

PAU-eleverne satte mandag i denne uge udstillingen op, som man kan se og føle på til og med næste uge. Privatfoto

Aabenraa: Rtsssj, krrrr, zztst. Det er nogle af de lyde, det frembringer, når man rører ved den farverige udstilling på Aabenraa Bibliotek, der blandt andet består af sko, masker og papmaché. Udstillingen er lavet af SOSU Syds elever på pædagogisk assistent-uddannelsen. Når de er færdige med uddannelsen, skal de blandt andet kunne hjælpe børn og voksne med at kunne udtrykke følelser og oplevelser kreativt, og det kan man bedst, hvis man også selv har arbejdet med det.

I de senere år er der opstået en trend med YouTube-videoer, hvor man kan høre lyden af hår, der bliver børstet, papir, der knitrer, eller en sagte hvisken. Lyde, der gør én afslappet og går under betegnelsen ASMR - kort for Autonomous Sensory Meridian Response - og som har millioner af tilhængere verden over.

På samme måde kan det have afstressende effekt at lave et kreativt produkt, som man kan røre ved og måske lytte til, når det er færdigt, og det gælder alle - med eller uden fysiske og psykiske handicap, forklarer PAU-eleverne.

Annonce
Den kreative udstilling skal styrke PAU-eleverne i at forstå og tolke børn og voksnes kreative udfoldelser. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce