Annonce
Kolding

Følger i sin fars fodspor: Ny topchef for stor transportvirksomhed har været med siden starten

Den nye administrerende direktør for Prime Cargo, Morten Høilund, har været i virksomheden siden opstarten i 1998, hvor de to øvrige ansatte var hans far og mor. Hans far, Jesper Høilund, var blandt stifterne, men de solgte i 2015 virksomheden til et stort japansk selskab, der nu har ansat Morten Høilund som direktør. Foto: Søren Gylling
Morten Høilund har tømt containere, siden han var 13 år. Tredive år senere er Morten Høilund udpeget til ny administrerende direktør i transport- og logistikvirksomheden, der har 1000 ansatte. Den tidligere direktør Jesper Bejstrup har søgt nye udfordringer.

Kolding: På den første dag på kontoret i Prime Cargo i 1998 havde Morten Høilund, der startede som speditørelev, to kollegaer: Mor og far.

Transport- og logistikvirksomheden Prime Cargo havde set dagens lys, og eleven kendte allerede branchen indgående, fordi han, siden han var 13 år, havde tømt container fyldt med varer fra Østen.

I dag er der 1000 ansatte i virksomheden, der råder over 100.000 kvadratmeter, og især står stærkt inden for tøjbranchen. Kort efter opstarten blev han chef for det første lager på 1000 kvadratmeter. Siden har han været logistikchef, landechef for de 400 ansatte i Danmark, og nu er han administrerende direktør for virksomheden, der har hovedkvarter i Kolding.

Prime Cargo blev stiftet i 1998 af otte investorer, der talte blandt andre Morten Høilunds far, Jesper Høilund, der også var administrerende direktør indtil 2012. Men i 2015 solgte stifterne til japanske Mitsui-Soko Group.

Annonce

Kort om Prime Cargo

Prime Cargo A/S blev etableret i 1998 af otte partnere, som en privatejet virksomhed med kontorer i Nordeuropa, Fjernøsten og USA. Virksomheden, der har hovedkontor i Kolding, tilbyder transport- og logistikløsninger. I 2015 blev Prime Cargo A/S opkøbt af japanske Mitsui-Soko Group, som er en af verdens førende logistikudbydere.

Prime Cargo råder over blandt andet 100.000 kvadratmeter lager i Danmark. Den nye direktør Morten Høilund er uddannet speditør i Prime Cargo. Han bor i Kolding med sin kone Anette Holmgaard og deres tre børn.

Et skridt op

- Den er god nok, når vi siger, at jeg kender virksomheden indgående, siger Morten Høilund, der overtager posten efter Jesper Bejstrup, som efter seks år hos Prime Cargo har valgt at søge nye udfordringer.

I efteråret tog Morten Høilund skridtet fra logistikdirektør til landechef for Prime Cargo Danmark. Nu tager han et skridt opad igen i samme virksomhed, hvor hans far har været administrerende direktør og medejer.

- Jeg har haft sparring med min far gennem årene, og han synes selvfølgelig, det er spændende for mig. Men jeg er godt tilfreds med, at jeg ikke tog over, da han stoppede. Jeg har altid skulle vise lidt ekstra, for det skulle ikke hedde sig, at jeg fik mine positioner på grund af ham. Så jeg har det rigtig godt med, at han ikke har været med i mange år, men at jeg har overbevist de nye ejere om, at jeg er den rigtige person til det her job, siger Morten Høilund, der kommer ind på et tidspunkt, hvor virksomheden har svært ved at tjene penge, og synergierne med de japanske ejere ikke bliver udnyttet fuldt ud.

Vi har ryddet op

2018-regnskabet, der ikke er offentliggjort endnu, viser et underskud, fortæller den nye topchef.

- Vi blev købt af japanerne for fem år siden, og det har været svært at få integreret virksomheden og får de forskellige kulturer til at arbejde sammen. De bløde værdier skal ikke undervurderes, og der har jeg en fordel, fordi jeg har været her så lang tid. Jeg kender alle. Der er ikke nogen, der har været her så længe. Og så har jeg arbejdet sammen med asiatere i mange år, siger Morten Høilund. Det er blandt andet udfordringer i forretningsdelen inden for e-handel, der trækker resultatet ned.

- Her har vi ryddet op. Vi har haft høj aktivitet, men vi har haft svært ved at tjene penge. Men de første to måneder i det nye regnskabsår ser fornuftige ud. Her ligger vi over budget. Også har vi investeret i vores nye robot, og den skal bidrage markant til resultaterne de kommende år. Vi haft travlt med e-commerce, men vi nåede et punkt, hvor vi ikke blev mere effektive ved at sætte flere folk på, siger Morten Høilund.

- Vi blev købt af japanerne for fem år siden, og det har været svært at få integreret virksomheden og få de forskellige kulturer til at arbejde sammen. De bløde værdier skal ikke undervurderes, og der har jeg en fordel, fordi jeg har været her så lang tid. Jeg kender alle, siger den nye administrerende direktør Morten Høilund. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

BUSK-gudstjeneste i Grindsted Kirke

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Annonce