Annonce
Varde

Før fejlede han aldrig noget: Niels Jørgen Frandsen har været syg siden statens lukning af Vejers Strandhotel

Niels Jørgen Frandsen er 76 år. Strandhotellet har altid været en del af Niels Jørgen Frandsens liv og stolthed. Siden den brutale afslutning blev tydelig i efteråret har han været syg hele tiden - tidligere har han aldrig fejlet noget. Foto: Yvonn Tittel

Lørdag blev den sidste protest afleveret mod statens lukning af Vejers Strandhotel, uden kompensation til ejerne, Sigrid og Niels Jørgen Frandsen. 1200 underskrifter lunede først og fremmest som moralsk opbakning.

Vejers: Sigrid Frandsen har hele livet haft sit arbejde som skolelærer, så hun understreger igen og igen, at den statsdikterede lukning af Vejers Strandhotel har været værst ved Niels Jørgen.

Det var ham, der stod i køkkenet og frembragte den fantastiske mad, hotellet var kendt for, og det var hans mor, der startede det hele, først på Turisthotellet i Oksbøl og siden med strandhotellet i Vejers.

- Det har været et hårdt efterår og en hård vinter. Niels Jørgen har været syg hele tiden. Mens vi drev hotellet fejlede han aldrig noget. Til sidst fik lægen en god snak med ham, hvor de blev enige om, at det nok mest var psykisk, siger Sigrid Frandsen.

Lørdag blev den sidste protest afleveret mod statens behandling af Vejers Strandhotels trofaste ejerfamilie igennem 61 år. 1200 underskrifter - og først og fremmest: moralsk opbakning.

Annonce

Familien og hotellet

Familien Frandsen har drevet Vejers Strandhotel siden 1957 og ejet det siden 1958.Grunden har altid været statens, og det er den lejekontrakt, der udløber den 31. marts.

Strandhotellet blev bygget i 1926 af Vejers Forsamlingshus venner.

Aase Frandsen overtog forpagtningen af Strandhotellet i 1957. I 1958 købte hun hotellet.

Siden 1960 har Niels Jørgen Frandsen stået for driften.

Vejers Strandhotel er på 2400 kvadratmeter. Det har 34 værelser. Grunden er på 8.366 kvadratmeter.

Sigrid og Niels Jørgen Frandsen tager aldrig imod gæster uden at byde på noget. Således heller ikke lørdag, hvor omkring 30 trofaste naboer og gæster var mødt frem til protestdemonstration og underskriftsoverrækkelse. Foto: Yvonn Tittel

Erhardt Jull, tidligere byrådsmedlem for de konservative, stor bag indsamlingen. Fordi familien Frandsen har altid været en del af hans liv.

- Niels Jørgen er seks år ældre end mig, men vi har jo spillet fodbold sammen, da vi voksede op i Oksbøl. Min familie har altid holdt sine fester på Turisthotellet og Strandhotellet, og min far var entreprenør og byggede hotellets værelsesfløj, siger han.

Selvom underskrifterne mest er symbolske, løbet er kørt og familien Frandsen skal aflevere nøglerne til statens ejendomsselskab om en uge, så varmer de.

- Det betyder så meget for os. Da vi holdt afskedsreception kom 300 gæster, og vi fik så mange små søde hilsner, som vi har gemt, siger Sigrid Frandsen.

Hun er skuffet over staten. Hun understreger, at der ikke er blevet løjet overfor dem, men hun og Niels Jørgen føler, at det er tæt på:

Kort og brutal besked

- Da vi indgik aftalen med Naturstyrelsen, sagde de, at de bestemt troede, vi ville få en aftale med statens ejendomsselskab Freja om en pris på bygningerne. Så vi tog det helt roligt, indtil vi fik det første brev fra Freja, hvor der bare stod, at vi skulle være ude den 1. september og selv betale for nedrivning af hotellet, siger hun.

Dét brev fik ægteparret til at skifte advokat. Den ny advokat fik fjernet kravet om at betale for nedrivning, men staten ville stadig ikke betale for bygningerne, som ægteparret har fået vurderet til 2,2 millioner kroner.

Manglen på kompensation og afvisningen af at lade familien Frandsen købe grunden, hotellet ligger på, gik igen i talerne. Med en opfordring til folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) fra Grindsted, der var kørt til Vejers for at tage imod underskrifterne, om at viderebringe kritikken til miljøministeren og øvrige ansvarlige.

Formanden for Vejers Strand Grundejerforening, Allan Junge, gik så vidt som til at tale om, at statens overtagelse af strandhotellet begyndte med et frø sået af Varde Kommunes borgmester.

Folketingsmedlem Anni Matthiesen lovede, at hun havde brugt sine to ører til at lytte, og Niels Jørgen Frandsen sluttede af med at læse et gruk af Piet Hein:

"Naturen er vor far og mor, som gode gaver ga' os, og staten er vor store bror, som tar det hele fra os," lød det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Kolding For abonnenter

Formand bebuder sværm af politianmeldelser om støjgener og musiklarm ved populær badebro

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];