Annonce
Erhverv

Første danske teleselskab lancerer elektronisk simkort

Hvis du har en af de nyeste iPhone-modeller, vil du kunne benytte dig af et elektronisk simkort i stedet for det fysiske af plastik. (Arkivfoto)

Teleselskabet 3 gør det muligt for kunder med de nyeste iPhones at droppe det traditionelle simkort.

Det kan inden for en overskuelig fremtid være slut med at proppe det lille simkort af plastik ind i sin telefon.

Teleselskabet 3 åbner som det første danske muligheden for elektroniske simkort - kendt som eSim.

I første omgang er det for de nyeste modeller af iPhones. Det gælder iPhone Xs, Xs Max og Xr.

Det er særligt tiltænkt kunder, som har to telefoner - for eksempel én til arbejde og én til privatbrug.

Med lanceringen vil der være mulighed for både et fysisk simkort og et elektronisk simkort. Dermed kan man have to telefonnumre i én iPhone.

Kunder med et telefonnummer kan dog også vælge det elektroniske simkort, men så forsvinder muligheden for at have to telefonnumre tilknyttet.

Selv om teleselskabet 3 nu lancerer det elektroniske simkort, går der ifølge privatkundedirektør David Elsass flere år, før det er standarden.

- Til at starte med forsvinder de små simkort ikke, i og med at det er det primære simkort i de telefoner, vi kommer til at se det næste stykke tid.

- Men på sigt forestiller jeg mig helt klart, at eSim tager over, siger David Elsass.

De øvrige store teleselskaber i Danmark er også på vej med en lignende løsning.

Men hverken Telia, Telenor eller TDC har fastsat en dato på nuværende tidspunkt, oplyser selskaberne.

For forbrugerne rummer de elektroniske simkort store muligheder, hvis man kigger nogle år ude i fremtiden.

Det vurderer Torben Rune, der er teleanalytiker og stifter af virksomheden Netplan.

På sigt kan man forestille sig, at man på sine ferier lynhurtigt vil kunne hoppe over på en billigere løsning i det land, man rejser i.

- Hvis man for eksempel tager til USA i dag og vælger et lokalt teleselskab, skal man sidde og vente på, at ens amerikanske udbyder får snøvlet sig frem til at sende et simkort med posten. Og det dur ikke, hvis du er på ferie i 14 dage.

- I fremtiden vil du på ganske få sekunder eller minutter få overført indholdet til dit elektroniske simkort, siger Torben Rune.

Det vil dermed være en hæmsko for telebranchen, der foretrækker loyale kunder, påpeger Torben Rune.

David Elsass fra teleselskabet 3 erkender, at det bliver lettere at skifte selskab med elektroniske simkort.

- Men vi tror på, at nemhed er noget af det, kunderne efterspørger. Så hvis man tilbyder den nemmeste måde at være kunde på, så vinder man også markedet, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce