Annonce
Indland

Første dansksprogede Netflix-film får premiere på tjenesten i 2022

Skuespiller Dar Salim spiller en af hovedrollerne i filmen "Kærlighed for voksne", som er den første dansksprogede Netflix-film. den får premiere direkte på streamingtjenesten i 2022. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Danske film direkte på streamingtjenester åbner for nye spillere, men det presser biograferne, siger redaktør.

Filmen "Kærlighed for voksne" bliver den første dansksprogede Netflix-film, der får premiere på streamingtjenesten.

Det sker næste år, oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse.

Filmen er gået i produktion og vil få global premiere på Netflix næste år. Den vil også blive vist på TV2 på et senere tidspunkt.

Ifølge Claus Christensen, chefredaktør på filmmagasinet Ekko, giver det nye muligheder, at film udkommer direkte på streaming og uden om biograferne.

- I gamle dage var det næsten umuligt at lave film uden støtte fra Det Danske Filminstitut. Det positive nu er, at der er nye spillere på banen, som giver andre muligheder.

- Men set med biograføjne er det ærgerligt, at biograferne ikke får glæde af sådan en film.

Han forklarer, at coronakrisen har accelereret en igangværende udvikling.

- Streamingmarkedet har haft et år, hvor de har kunnet gøre sig til i forhold til brugerne.

- Den magtposition, som biograferne tidligere har haft, hvor der for eksempel var fire måneder, hvor de havde filmene alene, er en saga blot, siger Claus Christensen.

Filmen "Kærlighed for voksne" instrueres af Barbara Rothenborg og har skuespillerne Dar Salim og Sonja Richter i hovedrollerne.

Genremæssigt beskriver Netflix filmen som en thriller, hvor "intet er, som det ser ud til".

Netflix har tidligere lavet dansksprogede serier som for eksempel "The Rain" og er nu altså klar med den første film på dansk.

- Det her skal ses i forlængelse af deres strategi med at ville ind på de lokale markeder.

- De vil gøre det attraktivt for skandinaverne at have abonnement ved at have noget indhold, der er baseret i de forskellige lande, forklarer Claus Christensen.

Ifølge ham skal man ikke forvente klassiske danske film fra Netflix' side.

- Det vil tage udgangspunkt i noget dansk, men man vil gøre det så internationalt som muligt.

- Nogle af de film, som vi selv sætter meget højt, er originale, danske film som "Druk" (instrueret af Thomas Vinterberg, red.). Så det vidner om forskellige tilgange, og vi vil nok opleve film, som ikke er lige så personlige, vurderer han.

"Kærlighed for voksne" er baseret på romanen af samme navn skrevet af forfatteren Anna Ekberg, hvilket er et pseudonym.

Bag det gemmer forfatterne Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich sig.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Uddannelse: Færre vil passe og undervise børn

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

Annonce