Annonce
Sønderborg

Første gang i Danmark: Idrætshøjskolen får beachvolley World Tour til Sønderborg

Idrætshøjskolen i Sønderborg har stor fokus på beachvolley og har seks baner ved skolen og har lagt sand til mange turneringer. Arkivfoto: Timo Battefeld
Til august kommer World Tour i beachvolley til Sønderborg, hvor 16 landshold skal spille i hovedturneringen. Det er første gang, World Touren kommer til Danmark.

Sønderborg: Idrætshøjskolens beachvolleybaner bliver omdrejningspunktet for World Tour i beachvolley til august. Det er første gang, World Tour i beachvolley kommer til Danmark. Det er forstander Michael Willemar og landstræner for herrerne, Peter Lyø, der også er lærer på Idrætshøjskolen, der fik ideen til at trække World Touren til Sønderborg.

- Vi bruger rigtigt meget krudt på beachvolley på skolen, og der er rigtig mange elever, der vil spille beachvolley. Peter og jeg var i Norge for at se en 1-stjernet World Tour, og vi spurgte os selv, hvorfor det ikke var Idrætshøjskolen, der afholdte det. Vi har det perfekte sted, og geografien er oplagt. Vi skulle selvfølgelig være de første i Danmark, der gør det, siger Michael Willemar.

Han tog kontakt til Volleyball Danmark, som var med på ideen.

- Det er til vores store glæde, at beachvolleyforbundet vil være med til, at vi kan være de første til at skabe en World Tour i Sønderborg. Vi sætter byen på det sportslige landkort, siger Michael Willemar.

Annonce

Vi har det perfekte sted, og geografien er oplagt. Vi skulle selvfølgelig være de første i Danmark, der gør det.

Michael Willemar, forstander

Kommunal støtte

Idrætshøjskolen i Sønderborg har seks baner, som til turneringen skal laves om til to opvisningsbaner plus opvarmningsbaner. Turneringen vil køre over tre dage, og Michael Willemar forventer omkring 500 tilskuere om dagen. Det er en 2-stjernet World Tour, og der vil spille 16 landshold i hovedturneringen. Dagen inden vil andre landshold spille kvalifikationskampe.

- Det er de allerbedste hold fra Verden. Publikum kan virkelig forvente at se nogle fremragende kampe på højt niveau. Jeg forventer publikum fra Danmark og Tyskland, siger Michael Willemar.

Han vil invitere tyske hold til at deltage og arbejder på en venskabskamp mellem det danske og tyske landshold som optakt.

- Vi inviterer tyske hold som kan være med til at give interesse over grænsen, og her i Genforeningsåret er det en god løsning, siger Michael Willemar.

Turneringen har et budget på mellem 250.000 og 300.000 kroner, som blandt andet dækker over indkvartering, dommere og præmiesum. Skolen betaler selv en del, mens omkring 100.000 kroner kommer fra sponsorater. Udvalget for kultur, idræt, handel og turisme har givet 50.000 kroner til turneringen samt 10.000 kroner til opstilling af den kommunale mobile tribune.

- Beachvolley er en væsentlig del af højskolen, og de har et fantastisk anlæg. Idrætshøjskolen er et sted, der tiltrækker unge mennesker, og skolen har en ekstrem høj værdi for Sønderborg Kommune. Det er første gang i Danmark, at sådan en turnering kommer til landet. Derfor er det en glæde at støtte arrangementet, så de kan få det stablet på benene, siger Jesper Kock (S), der er fungerende formand for udvalget.

Skolen har tidligere lagt sand til flere turneringer som den nationale Pepsi Tour.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce