Annonce
Udland

Første glimt af stjernespækket Susanne Bier-serie er udkommet

Fabrizio Bensch/Reuters
Susanne Bier instruerer alle seks episoder af ny, stjernespækket miniserie, der får premiere på HBO til maj.

Den danske filminstruktør Susanne Bier instruerer ny HBO-miniserie, "The Undoing", hvor første glimt fra serien netop er udgivet i en trailer.

Det skriver HBO Nordic i en pressemeddelelse.

Foruden stjerneskuespillerne Nicole Kidman, Hugh Grant og Donald Sutherland er Sofie Gråbøl også på rollelisten.

I traileren kan seerne snuse til seriens handling, hvor Nicole Kidman spiller en succesfuld terapeut, der bor i New York.

Pludselig bliver hendes liv dog vendt på hovedet, da et brutalt dødsfald indtræffer, og hendes mand, spillet af Hugh Grant, forsvinder.

Sofie Gråbøl spiller chefanklager, Catherine Stamper.

Miniserien er baseret på romanen "You Should Have Known" af forfatteren Jean Hanff Korelitz og løber over seks afsnit. Alle afsnittene er instrueret af Susanne Bier, og et afsnit varer en time.

"The Undoing" byder også på endnu et samarbejde mellem Kidman og David E. Kelley, der fungerede som forfatter og producent på den populære HBO-miniserie "Big Little Lies".

Det er ikke uvant for Susanne Bier at producere internationale film og serier.

Susanne Bier har instrueret Netflix-filmen "Bird Box" med blandt andre Sandra Bullock. Den havde premiere i december 2018.

"Bird Box" slog rekord, da 45 millioner mennesker på den første uge havde set filmen. Det gjorde den til den mest streamede film i løbet af syv dage i Netflix' historie.

Tidligere har 59-årige Bier også haft succes med tv-serien "The Night Manager".

Tilbage i 2011 vandt den danske instruktør en Oscar for filmen "Hævnen", der blev kåret til den bedste ikkeengelsksprogede film.

Bier fik sit store, danske gennembrud i 1999 med filmen "Den eneste ene".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Sønderborg

Evakuerede beboere kunne vende tilbage efter natlig indsats: Svajende skorsten på 40 meter er revet ned

Annonce