Annonce
Tønder

Første i Skandinavien: Det Blå Gymnasium fejrer nyt sprogdiplom

37 elever fra Det Blå Gymnasium meldte sig til - og 37 gennemførte: Deutsches Sprachdiplom 1 Pro giver eleverne ekstra gode kort på hånden - både til tyske uddannelser og jobs. Foto: Timo Battefeld
Det er efterhånden et halvandet år siden Det Blå Gymnasium i Tønder som den eneste handelsskole i Skandinavien satte sig for at udbyde Deutsches Sprachdiplom 1 Pro. Tirsdag fik de første 37 elever papir på deres færdigheder.

TØNDER: I Tønder satses der stort på tysk - og det udsagn vil Det Blå Gymnasium bestemt ikke stå tilbage for. Faktisk er handelsskolen på Martin Hammerichsvej den eneste skole af sin slags i hele Skandinavien, som nu tilbyder det, der har det mundrette navn Deutsches Sprachdiplom 1 Pro.

Det er et diplom, man som ekstra ihærdig tyskelev kan tage, og dermed får man et håndgribeligt bevis på sine evner i tysk i en erhvervsrettet sammenhæng.

Egentligt begyndte det hele som et forsøg for godt et halvandet år siden, hvor Det Blå Gymnasium håbede, at 12, eller måske 15 elever ville tage tilbuddet op. Men virkeligheden overgik langt forventningerne, siger direktør Carsten Eriksen:

- Vi regnede med, at en 12-15 stykker ville tage det. Det er jo ekstra undervisning, og det er ikke alle, der lige har de ekstra timer på hånden. Så overraskelsen var stor, da vi pludselig stod med 37 tilmeldinger - og endnu mere, at alle 37 har gennemført og får diplomet i dag. Vi er vildt stolte af det, de har leveret, forklarer han.

Annonce

- Den er erhvervsrettet, og det er på alle måder en blåstempling overfor alle tyske virksomheder, at man kan vise det her diplom og understrege, at man kan gøre sig på højt niveau i tysk i en tid, hvor man ellers generelt ser en del danske unge have et anstrengt forhold til sproget.

Carsten Eriksen, Direktør, Det Blå Gymnasium.

En blåstempling

Mens Deutsches Sprachdiplom er relativt udbredt blandt gymnasierne, så er det en særlig udgave, som man kan tilbyde på Det Blå Gymnasium. I og med det henvender sig til særligt HHX-elever, er udgaven nemlig målrettet brug i erhvervslivet, og det er ifølge Carsten Eriksen et vigtigt trumfkort, som de 37 diplommodtagere kan tage med sig videre ud i livet:

- Den er erhvervsrettet, og det er på alle måder en blåstempling overfor alle tyske virksomheder, at man kan vise det her diplom og understrege, at man kan gøre sig på højt niveau i tysk i en tid, hvor man ellers generelt ser en del danske unge have et anstrengt forhold til sproget, siger han og tilføjer:

- At vi gør hinanden stærke er drønvigtigt. Vores lokalområde stopper i min optik ikke ved landegrænsen - det går over den.

Ekstra muligheder

Hvad diplomerne skal bruges til, er modtagerne dog ikke helt sikre på endnu. Første stop er universitetet, men på sigt skal det nok blive en fordel at have lagt ekstra kræfter i de tyske gloser, mener Lejla Kapetanovic og Pernille Woller.

- Jeg har altid satset meget på sprog, så det var naturligt for mig at gå den her vej. Jeg skal på universitetet for at studere engelsk, men jeg håber bestemt, at diplomet en dag kan hjælpe mig i retning af drømmejobbet, forklarer Lejla Kapetanovic.

Pernille Woller satser på at kunne bruge tysk på daglig basis i fremtiden. Første stop er en tur på universitetet, men hun har ikke besluttet sig for, hvad hun skal studere endnu:

- At jeg tog diplomet, handler mest om, at det åbner nye muligheder. Jeg vil meget gerne ud at arbejde med tysk til daglig. Min plan er at tage på universitetet, men lige hvad jeg skal studere, har jeg ikke lagt mig fast på, siger hun.

Lejla Kapetanovic har bosniske rødder, og håber, at hun med sin store indsats i samtlige sprogfag kan få lov at bruge sine sprogkundskaber på arbejdsmarkedet i fremtiden. Næste stop er dog ikke tysk, men engelsk - hun skal nemlig videre til en universitetsuddannelse i engelsk. Foto: Timo Battefeld
Pernille Woller har en langsigtet ambition om at bruge sine tyskkundskaber i det daglige. Her er sprogdiplomet en god nøgle - for eksempel til at lande et job i Tyskland. Foto: Timo Battefeld
De 37 kom tilbage til Det Blå Gymnasium for at modtage diplomerne - de blev nemlig studenter inden sommerferien. Foto: Timo Battefeld
Som det sig hører til, så blev det hele fejret med en forfriskning. Foto: Timo Battefeld
Det Blå Gymnasium i Tønder uddeler for første gang Deutsches Sprachdiplom, som er afslutningen på et særligt kursus, hvor en gruppe elever har skærpet deres tyskkundskaber en del mere end det traditionelle gymnasie kræver.Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce