Annonce
Billund

Første kig hos Wow-park: Bliver tre gange større end parken i Skjern

Wow-park breder sig ud på et 28 hektar stort område.Foto: Martin Ravn
Flere gæster trodsede regn og blæsevejr for at få sig et kig ind i Billunds nye 'aktive' forlystelsespark, da der blev afholdt åbent hus.

Billund: Det var ejerne af Wow-park selv, der stod for på skift at vise de fremmødte gæster rundt på det 28 hektar store område på Havremarken 15.

- Med så mange mennesker trods vejret, vil jeg sige, parken allerede har været en succes, sagde Jacob Hindhede til de cirka 40 fremmødte, der skulle med på dagens anden rundvisning i regnvejr. I alt kiggede omkring 400 gæster forbi parken.

Jacob Hindhede ejer Wow-park sammen med sin bror Aage Hindhede. Foruden den kommende park i Billund, ejer de også Wow-park i Finderup ved Skjern, der åbnede i 2013.

Ifølge Jacob Hindhede vil parken i Billund skille sig ud på flere områder i forhold til parken ved Skjern. Selve legeområdet i Wow-park Billund bliver tre gange større, og der forventes omkring 90.000 gæster om året. I Wow-park Skjern kommer der mellem 35.000 og 40.000 gæster.

- Parken i Billund skiller sig særligt ud ved, at det bliver et totaltilbud, hvor der også vil være et særligt mad og drikke koncept, hvilket der ikke er i Skjern, forklarede Jacob Hindhede.

Annonce

Wow-Park Billund

Åbner maj 2020 på Havremarken 15

Ejes af brødrene Jacob Hindhede og Aage Hindhede

Brødrene ejer også Wow-Park Skjern

Wow-Park Billund vil brede sig over 28 hektar / 280.000 kvadratmeter, og håbet er, at omkring 90.000 gæster årligt vil besøge parken.

Wow-Park er en aktiv forlystelsespark i naturen med fokus på leg og bevægelse

Plads til endnu en park

Wow-parks målgruppe er børn mellem 2 og 12 år og deres familier, og selvom flere af Billunds andre attraktioner henvender sig til børn i samme aldersgruppe, mener ejeren, at der er plads til Wow-park.

- Vores koncept passer ind i Billund, men det ligner overhovedet ikke noget af det, der er her i forvejen. Det er oplevelser i naturen og den fysiske leg, vi kan konkurrere på, forklarede Jacob Hindhede.

I Wow-park skal de besøgende selv skabe deres oplevelser ved for eksempel at klatre i trætoppene, tage en tur med en af svævebanerne eller tage sig en slyngetur.

- Hjertet er motoren i parken, og vi vil gerne have, at gæsterne selv kommer i tanke om den leg, de vil lege, sagde Jacob Hindhede, da han beskrev parkens koncept.

Godkendt af Teknologisk institut

Ifølge medejeren har omkring 15 franskmænd hjulpet med at bygge banerne i træerne.

- Selvom de har bygget det, er der tale om et samarbejde mellem dem og os. Særligt min bror er meget kreativ og er kommet med mange forslag til, hvordan tingene kunne gøres, sagde Jacob Hindhede.

Med leg, der kan foregår fire til fem meter over jorden, er det vigtigt, at sikkerheden er i orden, og det er den også, for parken er, ifølge Jacob Hindhede, godkendt af Teknologisk Institut.

Hvis alt går som planlagt, forventes parken at åbne i begyndelsen af maj 2020.

- Jeg kan huske, da den første park åbnede, og vi stod i hjørnet og kunne høre, hvordan parken blev fyldt med glæde og begejstring. dét ser jeg meget frem til, sagde Jacob Hindhede.

Jacob Hindhede, der er medejer af Wow-Park, gav rundvisning. Foto: Martin Ravn
Rundvisningen begyndte i den kommende restaurant. Foto: Martin Ravn
Søndag afholdt Wow-Park Billund åbent hus.Foto: Martin Ravn
Parken begynder efterhånden at tage form. Foto: Martin Ravn
Søndag afholdt Wow-Park Billund åbent hus. Foto: Martin Ravn
Søndag afholdt Wow-Park Billund åbent hus. Foto: Martin Ravn
Søndag afholdt Wow-Park Billund åbent hus. Foto: Martin Ravn
Søndag afholdt Wow-Park Billund åbent hus. Foto: Martin Ravn
Jacob Hindhede ejer Wow-park sammen med sin bror Aage Hindhede. Foto: Martin Ravn
Søndag afholdt Wow-Park Billund åbent hus. Foto: Martin Ravn
Søndag afholdt Wow-Park Billund åbent hus. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fårenes læskur udbrændte

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];