Annonce
KIF Kolding

Første sejr i sæsonen på en svær udebane: Så fik KIF noget at juble over

KIF Kolding-træner Ulf Sivertssons plan med at træne håndbold i stedet for at tage sine spillere med ud at bowle virkede. Foto: Søren Gylling
Chris Jørgensen førte an i et inspireret angrebsspil, og to svenskere holdt hovedet koldt, da det var allermest nødvendigt. Blandt andet derfor hentede KIF sæsonens første sejr på en af de allersværeste udebaner i ligaen.

De jublede, som havde de vundet et eller andet kæmpe stort, spillerne fra KIF Kolding.

Og det havde de vel sådan set også.

For 32-28 over Mors-Thy var ikke bare en sejr over en direkte konkurrent i bunden i ligaen, det var lige så meget en sejr for selvværdet.

En kæmpe en af slagsen.

For der findes ikke ret mange andre værre steder at spille i den danske håndboldliga end den hal, de lokale ynder at kalde for ”Bette Balkan” på grund af den til tider eksplosive og småhysteriske stemning. Og da slet ikke for et hold med så tyndslidt en selvtillid, som KIF må have haft efter den sæsonstart.

Men denne søndag eftermiddag i Nykøbing Mors lignede KIF bare slet ikke det bundhold, stillingen – og lidt for mange af de hidtidige præstationer – fortæller os, at det er.

Det var en helt igennem gedigen, viljestærk og kølig præstation. Imponerende.

Annonce

Kampen i tal

Mors-Thy-KIF Kolding 28-32 (12-15)

Stillinger undervejs

3-6, 6-10, 8-12, 15-20, 18-21, 23-26

Topscorer Mors-Thy

Erik Thorsteinsson Toft 6

Målscorere KIF

Chris Jørgensen 7, Andreas Flodman 7, Alexander Morsten 7 (2), Mathias Thynell 6, Jens Svane 2, Andreas Væver 2, Benjamin Pedersen 1.

Udvisninger

Mors-Thy 2, KIF Kolding 5

Tilskuere

Ikke oplyst

En lidt smal føring

Så kunne man i pausen ellers godt have haft den bekymring, at KIF havde fået for lidt ud af en rigtig fin første halvleg. Chris Jørgensen var den snurrige og store oplevelse i angrebsspillet med ikke færre end seks rene scoringer – ham fik hjemmeholdets forsvar og målmænd aldrig styr på.

I den anden ende pyntede det, at Olafur Kristiansson holdt sammen på de defensive stumper foran Rickard Frisk i målet, der bestemt ikke præsterede mirakler, men som dog vandt målmandsduellen ret klart i første halvleg.

Men 15-12 efter den præstation i de første 30 minutter – ville det virkelig være nok?

Mors-Thy dummede sig

Fornemmelsen var jo, at hvis det her blev virkelig tæt, og hjemmeholdet fik pisket stemningen tilstrækkeligt op, kunne det gøre ondt på gæsterne. For lige som at give et billede af, hvor meget de ellers givetvis skikkelige mennesker på Mors går op i deres lokale håndboldhold, skal det med, at den første tilskuer var oppe at stå for at lægge pres på dommerne efter godt et minut. Så var han i gang.

Og han og de øvrige morsingboer fik lidt at have deres håb og begejstring i i starten af anden halvleg, da KIF blev ramt af ikke færre end tre udvisninger i løbet af et minuts tid. Gæsterne forsvarede sig i et enkelt Mors-Thy-angreb således med blot tre spillere – alligevel lykkedes det værterne at smide bolden ud over mållinjen. Og KIF endte faktisk med at vinde den kritiske periode med 1-0 på et listigt mål af Jens Svane.

Vi stod sammen

Da var det, at vi begyndte at fornemme, at det her kunne blive godt. Og det blev det. Igen fordi KIF havde medvinden og køligheden, da det kunne være blevet kritisk. For godt nok brændte Alexander Morsten for første gang et straffekast ved 21-18, men så tog Mathias Thynell over og scorede først på en returbold efter sit eget skud og siden fra egen halvdel, da Mors-Thy var gået over til syv mod seks i angrebet.

Og Thynell og Morsten var også i hovedrollerne i en anden nøglesituation, da Thynell med en fræk maskeret aflevering over 10 meter fandt Morsten, der scorede til 28-24. Ikke just den frækhed, man forbinder med et hold, der er så hårdt prøvet som KIF’s, men på denne dag fungerede så mange ting bare så godt, og det glædede assistenttræner Andreas Toudahl.

- Det her var en forløsning, for det er vigtigt for os at få nogle succeser, så vi kan se, at de ting, vi gør, er de rigtige. Hvis vi taber med otte hver gang, er det svært at blive ved med at tro på det, sagde Andreas Toudahl, der roste spillerne for at vise det sammenhold, der har været så svært at få øje på i nogle af de hidtidige kampe.

- Vi skal ikke være hårde hver for sig, vi skal være hårde sammen, og det var vi i dag. Det er stærkt at holde hovedet koldt på så svær en udebane, sagde Andreas Toudahl, der ikke som mange af vi andre skulle et pænt stykke hen i anden halvleg for at få fornemmelsen af en snarlig sejr.

- Den fornemmelse havde jeg allerede, da jeg vågnede i morges, som han sagde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce