Annonce
Sønderborg

Første spadestik til biogasanlæg hvor kragerne vender

Peter Gæmelke kastede rundhåndet med den alsiske muld, der skal blive del af en grøn og bæredygtig løsning, hvor madaffald og husdyrgødning anvendes til naturgas. Foto: Kim Holm

Biogasanlæg i Glansager er gået i jorden på matrikel 47 Lambjerg, Hørup, og vil snart blive synlig i landskabet.

SØNDERBORG: Tirsdag blev der taget første spadestik til biogasanlægget i Glansager. Det ligger bag genbrugspladsen, men med indkørsel via Friis Genbrug. Adressen er Matrikel 47. Den fjerne beliggenhed til trods, var der dog ingen skår i glæden, da et triumvirat af biogasbegejstrede i form af direktør Ole Hvelplund, Nature Energy, borgmester Erik Lauritzen, Socialdemokratiet, og formand for Nature Energy Peter Gæmelke, tidligere præsident for Landbrugsrådet, tog første spadestik i den alsiske muld.

- Vi er ofte blevet spurgt, hvad vi gør af al den gylle, der er i kommunen. Det har plaget os lidt. Gyllemængden er desværre gået lidt ned, men der er stadig en stor mængde at gøre godt med. Vi kæmper på den anden front med at få vindmøller ude i Lillebælt. Vi må komme til den erkendelse, at vi kan ikke skabe den grønne omstilling uden omkostninger i form af at miste udsigt, eller at der et par dage om året lugter af gylle, sagde Erik Lauritzen.

Annonce

Bioenergi

De to biogasanlæg i Glansager og Kværs er et led i Sønderborg kommunes målsætning om CO2 neutralitet i 2029. De koster tilsammen en halv milliard kroner. Kredsen bag energiforliget har netop besluttet at droppe den eksisterende tilskudsordning til biogasanlæg fra 1. januar 2020. Det er tidligere end ventet og en udfordring for bygherrerne, der nu må basere den fortsatte drift af anlæggene på nye og mere begrænsede ordninger og skal forsøge at bringe omkostningerne ned. Når de er i drift, kommer der indtægter fra aftagerne af biogassen. Nature Energy har ni anlæg i drift. Biogasanlægget i Glansager producerer 17,5 millioner kubikmeter gas årligt svarende til forbruget i 12.000 husstande. Efter afgasningen af biomassen får landmændene den tilbage som et koncentreret og forædlet gødningsprodukt til spredning på markerne.

Man skal kende adressen Matrikel 47 Nature Engergy for at finde dertil. Foto: Kim Holm

Mindre mængder biomasse

Både anlægget i Glansager og Kværs får tilført langt mindre biomasse, end den kapacitet på henholdsvis 600.000 og 800.000 ton, de oprindelig var tiltænkt. Glansager modtager 370.000 ton biomasse årligt fra landmænd i en omkreds af 25 kilometer på Als og fastlandet.

- Begge anlæg i Glansager og Kværs bliver til noget og står færdige i 2020. Der er ingen grund til at stoppe op, selv om der er kommet nye støtteregler fra 1. januar 2020. Der er dispensationsregler og nye støtteordninger, som kan komme i betragtning i Kværs, siger Ole Hvelplund, der satser på første spadestik i Kværs til efteråret.

Her ventes 450.000-500.000 ton biomasse, hvilket også er halvdelen af den først anslåede mængde.

- Vi er nødt til at angive maksimum kapaciteten, når vi søger om tilladelser, siger Ole Hvelplund, der på den baggrund regner med 25 lastbiler om dagen, der skal bringe biomasse til Kværs.

Direktør i Nature Enegy Ole Hvelplund hører borgmester Erik Lauritzens tale godt om naturgassens bæredygtighed, som de begge tog første spadestik til. Foto: Kim Holm

Vi lugter ikke

- Vi tager lugten ud af kommunen. Vi behandler biomassen ved undertryk i lukkede haller for at gøre det lugtfri. Hører vi om problemer, gør vi noget ved det. Vi er meget påpasselige og lægger vægt på godt naboskab. Vi sikrer, konfirmationer kan foregå uden lugt af gylle, siger Ole Hvelplund, der anser beskyldningerne om lugtgener for ufortjente.

Da Nature Energy havde problemer med lugt i Korskro i opstartsfasen, blev der gjort noget ved det.

- Vi lægger mobile filtre ind i anlæggene, så problemerne er løst i opstartsfasen. Det er ikke et tema, siger direktøren, der anslår, 12-18 personer vil blive ansat ved hvert anlæg som chauffører og administrativt personale.

- Vi har sikret leverancerne af biomasse fra Als og fastlandet til, biogasanlæggene kan blive taget i drift, siger formand for leverandørkredsen Bioenergi Syd, Andreas Bonde.

- Hvor er jeg glad for at stå her i dag, hvor mad og biologiske affaldsprodukter bliver til grøn energi og grøn gødning, sagde Peter Gæmelke med spaden i hånd.

Sådan skal det gøres, Peter! Foto: Kim Holm.
Borgmester Erik Lauritzen og næstformand og formand i Bioenergi Syd Martin Lambert Pedersen og Andreas Bonde får sig en snak om forventningerne til kommunale biogasanlæg, som de to landmænd er leverandører til. Foto: Kim Holm
Direktør i Nature Energy Ole Hvelplund mener, biogasanlæg er bedre end deres rygte. Foto: Kim Holm.
Fremmødte biogasinteresserede gik en tur på marken, hvor anlægget skal ligge. Foto: Kim Holm.
Den alsiske muld er blød og velegnet til det biogasanlæg, som skal opstå bag deponiet i Glansager, hvor Ole Hvelplund her tager første spadestik. Foto: Kim Holm.
Spadestikket er taget og byggesjakkene kan rykke ind på pladsen. Foto: Kim Holm.
Nogle håndfulde tilhørere havde bevæget sig ud på marken til spadestikket bag Friis A/S. Foto: Kim Holm.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce