Annonce
Varde

Tysk millionstøtte til Flygtningemuseet i Oksbøl: Tysklands første støtte til et dansk museum nogensinde

Tegningen viser, hvordan museet nogenlunde skal se ud. Illustration: Varde Kommune
Flygtningemuseet i Oksbøl, også kaldet Flugt, får 9,75 millioner fra den tyske forbundsdag. Museet er tegnet af BIG, der er ejet af stjernearkitekt Bjarke Ingels, og det bygges midt i det, der engang var danmarkshistoriens største flygtningelejr.

Oksbøl: Det kommende flygtningemuseum i Oksbøl er kommet på finansloven i Tyskland med 9,75 millioner kroner. Det er første gang, at den tyske stat støtter et dansk museum.

Dermed er der nu indsamlet cirka 43 millioner kroner ud af de i alt 100 millioner kroner, som det vil koste at bygge museet, der skal hedde Flugt, oplyser Claus K. Jensen, direktør for Vardemuseerne. Der er nu støtte fra både Varde Kommune, det danske folketing og den tyske forbundsdag.

- Der er et lille stykke vej for museet stadigvæk, men det er klart, at den blåstempling, som vi har fået gennem tilsagn fra både den danske stat og nu den tyske stat - de tyske skatteborgere - gør, at projektet er blevet interessant, også for andre fonde, siger Mads Sørensen (V), formand for Vardemuseerne og udpeget af Varde Byråd.

Annonce

Flugt

  • Flugt er et flygtningemuseum, der skal ligge i Oksbøl.
  • Her er der i forvejen en flygtningekirkegård, og selve museet skal være i en ombygget version af det tidligere hospital i flygtningelejren, der har rummet op til 36.000 tyske flygtninge efter anden verdenskrig.
  • Museet skal tage afsæt i historien om de tyske flygtninge i 1945, men kommer også til at rumme fortællinger om flygtningeskæbner fra mange andre flygtningekatastrofer.
  • Vardemuseerne vil søge om en byggetilladelse i december, men byggeriet begynder først, når der er indsamlet 70 millioner kroner.

Danmarks største flygtningelejr

Museet Flugt skal ligge i en ombygget version af det tidligere hospital i danmarkshistoriens største flygtningelejr, det lå i Oksbøl. Ved siden af ligger en kæmpe flygtningekirkegård, som også skal være en del af det nye museum.

Tegningerne af det nye museum er lavet af BIG, der er et arkitektfirma, der er ejet af stjernearkitekten Bjarke Ingels. BIG har også tegnet Tirpitz, der er blevet en kæmpe museumstriumf for Vardemuseerne.

Åbning i 2021?

I december 2018 fortalte Claus K. Jensen, at byggeriet ville gå i gang, når museet havde indsamlet 50 millioner kroner. Det er nu ændret til 70 millioner kroner.

- Jeg vil gerne være sikker på, at vi kommer lidt længere end bare at komme i jorden og bygge huset, siger Claus K. Jensen.

Hans håb er, at museet kan åbne i 2021 - hvis alt går vel.

- Men det er ikke altid, alt går vel, og det er ikke altid, at ombygningen af et gammelt hus forløber, som man havde tænkt, så der er selvfølgelig masser af ting, der kan tage tid. Sådan har det også været indtil nu. Det har været et større arbejde at få tingene til at falde økonomisk og politisk på plads i Tyskland, end jeg havde forestillet mig, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];