Annonce
Kolding

Første sted i Danmark: Dons ved Kolding godkendt som officielt vinområde

Det er syv år siden, at vinbonden Sven Moesgaard søgte EU om at få anerkendt sin vinmarker som officielt vinområde. Nu er det lykkedes. Foto: Lasse Lagoni

Sven Moesgaards vinmarker i Dons er nu blevet anerkendt som et officielt vinområde af EU som nudet nordligste vinområde i Europa.

Der er Alsace, Bordeaux og Champagne. Og så er der Dons ved Kolding.

Området i smeltevandsdalen af det indre Kolding Fjord er netop af EU blevet udnævnt som officielt beskyttet vinområde, fremgår det af en pressemeddelelse.

Det er første gang, at EU tildeler en fødevare fra Danmark den såkaldte Beskyttet Oprindelses Betegnelse, og den gik altså til Dons. Dermed kan vinbonden Sven Moesgaard betegne sine mousserende vine med "kvalitetsvin", ligesom der kan stå "BOB" på flaskerne fra Skærsøgaard, nøjagtig som der står AOC på de franske vine og DOCG på de italienske vine.

Annonce

Hvad er BOB

DONS Mousserende Kvalitetsvin har som den første fødevare fra Danmark opnået EU's anerkendelse som Beskyttet Oprindelses Betegnelse - BOB.EU har siden 1992 arbejdet med beskyttelsesgrader af landbrugsprodukter med vægt på følgende kategorier:

Beskyttet oprindelses betegnelse (BOB): fremstillet efter faste metoder inden for et nærmere bestemt geografisk område. Svarer til det engelske PDO, det franske AOP (AOC) og det italienske DOP (DOCG).

Beskyttet geografisk betegnelse (BGB): en del af fremstillingen skal være sket inden for et nærmere bestemt geografisk område.

198 medaljer

Det er syv år siden, at vinbonden Sven Moesgaard sammen med Fødevarestyrelsen sendte en ansøgning til EU for at få anerkendt sine vinmarker som et vinområde med Beskyttet Oprindelses Betegnelse.

Han jubler over, at den lange proces er blevet belønnet.

- Det har til tider været noget op ad bakke at lave vin i Danmark. Fra at dansk vin i begyndelsen var lidt til grin, er jeg nu foregangsmanden for dansk vin, siger Sven Moesgaard.

Godkendelsen kommer 20 år efter, at han plantede de første vinstokke på skråningerne omkring sin gård, Skærsøgaard, i Dons.

I 2001 blev Danmark godkendt af EU som vinproducerende land, men det er første gang, at Danmark får et anerkendt vinområde med kvalitetsvine. Dons vindistrikt er på ca. 500 hektarer, og i dag er der kun én vingård, nemlig Skærsøgaard, som består af 43 hektarer, hvoraf de 5,5 hektarer er vinmarker.

Sven Moesgaard har vundet 198 medaljer for sine vine fra Skærsøgaard, men den mousserende vin har taget næsten halvdelen af medaljerne - også fra store internationale konkurrencer.

Både de anerkendte bobler og andre vine fra Dons er at finde på vinkortene på nogle af landets ypperste restauranter bl.a. Michelin-restauranterne MeMu i Vejle og AOC i København.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Annonce