Annonce
Indland

Første stolpe til 70 kilometer vildsvinehegn hamres i jorden

Opsætningen af vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse begynder ved Padborg mandag den 28. januar 2019. Her er man ved at gøre klar til at sætte den allerførste stolpe til det lange hegn. (Foto: Frank Cilius/Scanpix 2019)

Formand for LandboSyd ser vildsvinehegn som del af en forsikringspolice, der skal sikre mod milliardtab.

Mandag formiddag blev den allerførste stolpe sat ned til det 70 kilometer lange vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse.

Stolpehullerne til hegnet, der er halvanden meter højt, har et flertal på Christiansborg banet vejen for.

Hegnet skal ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer sikre, at der ikke er vildsvin i Danmark, når den lille, eksisterende bestand er nedlagt. Dermed håber man at kunne holde Danmark fri for den frygtede svinesygdom afrikansk svinepest.

Hvis det sker, kan det koste Danmark op til 11 milliarder kroner til håndtering af smitten og tabte eksportindtægter for landbruget.

Vildsvinehegnet har høstet massiv kritik blandt andet fra grønne organisationer, der mener, at hegnet mere er symbolpolitik frem for en reel løsning på smittetruslen.

Mogens Dall, der er formand for landboforeningen LandboSyd, mener, at hegnet er et af flere tiltag, der gør, at han og landets øvrige landmænd kan sove roligere om natten.

- Det er en del af forsikringspolicen mod afrikansk svinepest. Du forsikrer også dit hus mod brand, selv om det nok aldrig kommer til at brænde, siger han.

Afrikansk svinepest er konstateret i flere lande, blandt andet Polen, de baltiske lande og senest Belgien.

I Frankrig har myndighederne planer om at rejse et vildsvinehegn mod Belgien. Franske soldater er udkommanderet til at lokalisere vildsvin, som jægere så efterfølgende skal skyde.

Frygten går på, at et inficeret vildsvin krydser grænsen og fører smitten med sig.

I det øjeblik, der konstateres svinepest, vil den danske eksport af svinekød lukke.

- Det vil betyde ruin og arbejdsløshed for op mod 33.000 mennesker, der er beskæftiget i fødevareklyngen, siger Mogens Dall.

Vildsvinehegnet kan næppe gøre Danmark helt fri for vildsvin, vurderer han.

Men det kan ifølge landboformanden holde antallet nede på et niveau, så risikoen for, at vildsvin bringer sygdommen videre, mindskes.

Det er Fredericia-firmaet SER Hegn, der har opgaven med at bygge hegnet til en pris på 30,4 millioner kroner.

Mens de første stolper kommer i jorden, indleder myndighederne samtidig en storstilet øvelse for at trykprøve beredskabet omkring svinepest.

Øvelsen går ud på at simulere, at Danmark bliver ramt af den frygtede husdyrsygdom.

En lang række myndigheder og virksomheder er involveret i øvelsen, der varer fire dage.

Vildsvinehegnet ventes færdig til efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce