Annonce
Erhverv

Første tegn på stigende ledighed efter corona-krise

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Mandag og tirsdag meldte mere end tre gange det normale antal sig som ledige ifølge Beskæftigelsesministeriet.

Allerede mandag og tirsdag i denne uge er der en usædvanlig stigning i antallet af ledige - altså folk der har mistet deres arbejde - ifølge Beskæftigelsesministeriet.

Sammenlignet med gennemsnittet for tilsvarende dage sidste år var der mandag og tirsdag mere end tre gange så mange nye ledige.

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at den udvikling allerede kunne ses mod slutningen af sidste uge.

Ifølge ministeriet viser tal fra Jobnet, at der også er sket et markant fald i antallet af nye stillinger, der bliver slået op.

- Uanset hvad vi gør, så vil sundhedskrisen desværre have indflydelse på vores arbejdsmarked, hvilket de nye tal viser, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse om tallene.

- Nu er det op til os politikere at sikre, at det går mindst muligt ud over danske lønmodtagere, selvstændige og virksomheder.

- Vi følger udviklingen meget nøje, og vi er parate til at tage yderligere tiltag.

De nye tal får nogle økonomer til at spærre øjnene op.

Ifølge cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted bekræfter tallene, hvad man kunne frygte:

- Tallene bekræfter desværre, at vi står i en dyb krise og ikke kan undgå faldende beskæftigelse og højere arbejdsløshed. Det kan blive rigtig grimt, hvis vi ikke holder hånden under økonomien, skriver han i en analyse.

Cheføkonom hos Ledernes Hovedorganisation Niklas Praefke kalder det for "voldsomme tal".

- Vi bliver nødt til at gøre alt, hvad vi kan for at holde hånden under dansk økonomi, hvis denne krise ikke skal bide sig fast, skriver han i en analyse af tallene.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen skriver i sin analyse, at stigningen mandag og tirsdag bringer Danmark på kurs mod en krise.

- Hvis det fortsætter har vi kurs mod en betydeligt kraftigere stigning i arbejdsløsheden end under finanskrisen, skriver han.

Danmark er ikke det eneste sted, hvor tiltag der skal bekæmpe spredning af coronavirus, har kostet folk deres arbejde.

I Norge var der ifølge nyhedsbureauet NTB tirsdag 84.000 flere arbejdsløse end ugen før. Det er mere end en fordobling.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce