Annonce
Udland

Første ti demokratiske kandidater duellerede om sundhedspleje

Tv-duellen gik på, om USA skal afskaffe den private sundhedsforsikring og skifte til et offentligt system.

Sundhedspleje var det helt store tema, da de første ti demokratiske præsidentkandidater natten til torsdag dansk tid duellerede i en tv-debat på NBC.

Da de to forhåndsfavoritter til nomineringen som demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden og Bernie Sanders, først skal debattere natten til fredag dansk tid, var scenen sat til den 70-årige kvindelige outsider, Elizabeth Warren.

Det store debatemne var, om USA skal afskaffe den private sundhedsforsikring og skifte til et offentligt sundhedssystem, der dækker alle amerikanere.

Kun Elizabeth Warren og New Yorks borgmester, Bill de Blasio, der også stiller op, bakkede op om at afskaffe den private sundhedsforsikring.

Warren, der er leder i partiets progressive fløj, har oplevet en stigning i meningsmålingerne på det sidste.

Hun mener, at den private forsikring udnytter amerikanerne og langede ud efter dem, der mener, at en offentlig sundhedsforsikring ikke kan lade sig gøre.

- Det, de i virkeligheden fortæller dig, er, at de ikke vil kæmpe for det. Sundhedspleje er en basal ret, og det vil jeg kæmpe for, sagde Warren i debatten.

En anden kandidat John Delaney sagde, at det ville være forkert at skifte væk fra et system, som nogle amerikanere er glade for.

Andre støtter til det offentlige system, der lige nu går under navnet "Medicare for All", er Bernie Sanders.

I 2020 skal USA til præsidentvalg, men inden da skal demokraterne afgøre, hvilken kandidat skal op imod den siddende republikanske præsident, Donald Trump.

Næste debat begynder klokken 21.00 lokal tid (03.00 dansk tid natten til fredag).

Deltagerne i den debat er Kamala Harris, Joe Biden, Bernie Sanders, Pete Buttigieg, Kirsten Gillibrand, Michael Bennet, Marianne Williamson, Eric Swalwell, Andrew Yang og John Hickenlooper.

Primærvalgene finder sted i første halvdel af 2020, hvor de første er i februar og de sidste i juni.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Annonce