Annonce
112

F-16 flymekaniker brugte privat 50.000 kroner af forsvarets penge

Den dømte var ansat fom flymekaniker i forsvaret. Arkivfoto: Forsvaret
38-årig krigsveteran modtog en behandlingsdom for mandatsvig. Han havde tømt et militært Eurocard på tre uger.

HADERSLEV: Et militært Eurocard blev i oktober-november 2015 pludselig rødglødende i hænderne på en nu 38-årig mand. Flymekanikeren ansat på Fighter Wing Skrydstrup brugte 50.000 kroner på private indkøb i løbet af kun tre uger.

Det blev stoppet og kortet lukket. Den lokale mand fik mandag en behandlingsdom. Han skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling og eventuelt indlægges, hvis en overlæge og Kriminalforsorgen vurderer, at det er nødvendigt.

Den 38-årige mand nægtede dog at have begået mandatsviget. Han var ansat i skånejob som flymekaniker. Han arbejdede på det tidspunkt ikke på selve F-16 jagerflyene, men som elkraftsmekaniker.

Han forklarede, at han tidligere havde været udsendt til Litauen, og der brugte han sit militære Eurocard på mad. Men ellers havde han ikke brugt det. Det lå hjemme i en skuffe.

Da han 1. december 2015 blev gjort bekendt med misbruget, erkendte han i første omgang, at han nok havde taget fejl af sit eget Eurocard og det militære, som han derpå afleverede til efterforskeren.

Annonce

Det ville være rimelig provokerende, hvis det var mig.

38-årig nu dømt for mandatsvig

Provokerende

Men kun én times tid efter afhøringen, blev det brugt igen. Det vil sige, at det var en nyt udstedt kort. Han havde afleveret det gamle, som var udløbet i september det år.

– Det ville være rimelig provokerende, hvis det var mig, afbrød han efterforskeren under retsmødet.

Så hans forsvarer Erik Johannsen tyssede på ham.

Under en telefonsamtale med efterforskeren dagen efter, havde han da også trukket sin tilståelse tilbage, og han mente nu ikke længere, at det var ham, som havde brugt kortet uretmæssigt. Det gentog han i retten.

Men domsmandsretten troede ikke på hans forklaringer. Retten konkluderede, at det nye Eurocard for en stor dels vedkommende var brugt til tilsvarende køb, som han selv havde foretaget fra sin egen konto både før og efter misbruget.

– Det er ikke troligt, at nogen har fisket det op af din postkasse, sagde dommer Hanne Sofie Christensen.

Efter en kort samtale med sin forsvarer modtog den 38-årige dommen.

– Min klient vil gerne have det afsluttet, konstaterede Erik Johannsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce