Annonce
Tønder

F35 i luften: Rømø frygter støjen fra nye fly - Tønder kommune bakker op

Når forsvaret med jævne mellemrum gennemfører landingsøvelser med Hercules-fly på Rømø, er det et stort tilløbsstykke. Anderledes vil det forholde sig med F35-øvelser på den nordlige del af øen, hvor campingpladsejer Allan Svendsen frygter, at øget flystøj vil jage campister og turister væk. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Alle taler om øget støj omkring Skrydstrup i forbindelse med forsvarets nye F35-kampfly. På Rømø frygter den nærmeste nabo til forsvarets skydebane, campingpladsejer Allan Svendsen, for både sin forretning og sine bygninger.

RØMØ/TØNDER: Den aktuelle debat om øget støj fra forsvarets nye F 35-fly, der efter planen kommer til Danmark i 2023, er koncentreret omkring Skrydstrup. Men hvad med skydeområdet på Rømø, hvor forsvarets nuværende F16 med jævne mellemrum gennemfører flyvninger og skydninger fra lav højde?

- Det er indtil videre en overset problematik. Det skal der sættes fokus på. Det bliver forsvaret nødt til at forholde sig til på et eller andet tidspunkt.

Sådan siger Tønder borgmester Henrik Frandsen (V) i forlængelse af, at Tønder Kommune netop har formuleret et høringssvar til Forsvarsministeriet i forbindelse med en såkaldt miljøkonsekvensvurdering af F35 flys stationering i Skrydstrup.

Tønder Kommune henleder desuden opmærksomheden på, om de nye fly vil medføre en øget støj på Rømø i forbindelse med forsvarets øvelsesterræn.

Uddrag af det høringssvar, som Tønder Kommune sender til Forsvarsministeriet

Kompensation

I svaret rettes opmærksomheden mod, at der er flere ejendomme i det åbne land og landsbyen Åbøl i den nordøstlige del af kommunen, der berøres af forventet øget støjbelastning.

- Tønder Kommune forventer, at også borgere i den nordøstlige del af kommunen vil blive fuldt kompenseret efter den ordning, som vil blive udarbejdet med en kompensationsmodel, fremgår det af høringssvaret.

- Tønder kommune henleder desuden opmærksomheden på, om de nye fly vil medføre en øget støj på Rømø i forbindelse med forsvarets øvelsesterræn.

Annonce

Frygter det værste

At der rettes fokus på øget larm fra luften, er en god nyhed for øvelsesområdets nærmeste nabo, campingpladsejer Allan Svendsen, Rømø Familiecamping. Men han undrer sig over, at det først sker nu.

- Det er ikke et sekund for tidligt, nærmere en time for sent, siger Allan Svendsen.

Han fortæller, at de nuværende skydninger med F16 allerede er en nærmest utålelig belastning. Campinggæster med børn og hunde flygter, og det er ekstra slemt, når skydningerne foregår om natten.

Tidligere kom de larmende skydeøvelser ifølge Allan Svendsen ud af den blå luft. Lokale protester har siden gjort, at beboerne får et skema over de planlagte skydningen.

Allan Svendsen fortæller, at han har oplevet, at skydeøvelser med bomber har forårsaget revner i bygninger og tage på campingpladsen. Forsvaret har betalt for at udbedre skaderne.

Annonce

Stor skade

Som nærmeste nabo frygter Allan Svendsen dog ikke kun for sin egen forretning og familiens tilværelse.

- Det her er skadeligt for hele kommunen. Indflyvninger til øvelsesområdet foregår over Skærbæk by og ude over Vadehavet. Unescos verdensarv og Nationalpark Vadehavet harmonerer ikke med et militært skydeområde, siger han.

Annonce

Uden for sæson

Allan Svendsens bekymringer deles af formanden for Rømø Tønder Turistforening, Martin Iversen.

- Støjbelastningen er et problem med de nuværende F 16, og så bliver det kun større med F 35'erne, der larmer mere. Vi afventer støjmålingerne. Vi var bekymrede for støjen fra heliporten på sydøen, og det er vi også i forhold til skydeterrænet på nordøen. Et indspark kunne være, at man gennemførte flyvninger og øvelser i de perioder, hvor der ikke var så mange gæster i området, siger Martin Iversen.

Turistforeningen har forsvarets skydeterræn på dagsordenen på det førstkommende bestyrelsesmøde i september.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har tidligere sagt, at hun forventer at have en kompensationsmodel til støjramte borgere omkring Flyvestationen Skrydstrup klar inden udgangen af oktober. Beboere og sommerhusejere på Rømø tæt på skydeområdet har indtil videre ikke været i ministerens fokus.

Annonce

For tidligt

JydskeVestkysten talte i går med en talsmand for Forsvarsministeriet. Herfra lød meldingen, at den aktuelle høringsfase handler om miljøbelastningen i nærområdet omkring flyvestationen. Det område hører Rømø ikke under. Ministeriet er opmærksom på, at der kan ligge en problematik om øvelsesområdet. Om det vil medføre en selvstændig sagsbehandling med eventuel offentlig høringsfase er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, lyder meldingen.

Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Klaver har været vidt omkring i Sønderjylland: Måske det sidste af slagsen i verden

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Nedgravet lig fundet i kolonihaveområde og tre personer fængslet: Det ved vi om den uhyggelige drabssag

Esbjerg For abonnenter

Thomas' fingre var smeltet ind til senerne, men nu har han sagt farvel til førtidspension: Jeg vil hellere arbejde i mit eget firma

Varde For abonnenter

Chokeret Julie tog sig af dement kvinde, der gik forvirret rundt i midtbyen og ledte efter kørelejlighed til grænsen: - Jeg fik at vide, at jeg bare skulle lade hende gå

Kultur For abonnenter

Duran Duran kæmpede forgæves mod festivalkulden: Simon Le Bon kunne tø sin stemme op men ikke publikum

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Kolding

Henrik fandt 43-årig formodet drabsoffer gennembanket kort før han forsvandt: - Der må være nogle, der har været meget sure på ham

Kolding For abonnenter

Efter drabet på 22-årig kvinde: Nu vil Kate bare gerne væk fra stoffer og utryghed på Violvej

Klimakamp ved køledisken: Klimamærker guider Kvicklys kunder til mere klimavenlige indkøb

Sydjylland

André gav sin mobber et knæ i ansigtet: Blev første gang smidt ud af skolen i 3. klasse - nu vil han lægge årti med vold og stoffer bag sig

Endnu en havørn fundet død med hagl i kroppen, men ingen ved, hvorfor eller hvem der gør det: - Det er noget forbandet svineri

Billund

Barn kørt ned af bil: 72-årig kvinde overså formentlig sin vigepligt

Aabenraa For abonnenter

Pia og hele byen knokler for kæmpe gul Tour-fest: Nu skal landsby på verdenskortet

Kolding

Dreng med autisme tog fra Gentofte til Kolding for at komme i praktik: Her ville firma godt give Noah en praktikplads

Annonce